- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
137

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christofer Columbus og den vestlige Vej til Indien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE OPDAGELSESREJSER .137

»Med Tilfredshed har jeg erfaret, at Du omgaas saa fortroligt
med eders ædle og højsindede Konge; og skønt jeg allerede ofte
har udtalt mig om den korteste Vej herfra og til Indien, hvor
Krydderierne vokser (thi Søvejen er kortere end den, I bruger til
Guinea), saa siger Du mig dog, at Hans Majestæt endnu en Gang
ønsker en Forklaring og let fattelig Fremstilling af, hvorledes man
skal bære sig ad. Omendskønt jeg nu er overbevist om, at dette
lettelig lader sig vise paa en Jordglobus, saa foretrækker jeg dog,
baade for Nemhedens og for Tydelighedens Skyld at fremstille Vejen
paa et Kort, lignende Søkortene; og derfor sender jeg Hans
Majestæt et af mig egenhændigt tegnet Kort. Paa dette findes malet
hele den beboede Verdens vestlige Del, fra Irland til Guinea, samt
alle Øer, der findes paa denne Vej. Lige for disse, lige i Vest, er
Indiens Begyndelse med dens Øer og Byer gengivne, samt
(Oplysninger om) hvorledes I langs med Ækvator kan begive Eder
dertil, og hvor langt, det vil sige, med hvor mange Mil I kan naa
frem til disse Steder, der har en stor Mængde af alle mulige
Krydderier, Ædelstene og Smykker. Og forundrer Eder ikke over,
at jeg kalder Vest de Steder, hvor Krydderierne vokser, thi i
Almindelighed siger man, at de trives i Øst. Men den, som
vedblivende sejler mod Vest, skal naa disse Egne i Vest, og den, som
til Lands uafbrudt vandrer i østlig Retning naar til disse Egne i
Øst. De lige Linier, der løber med Kortets Længde, betegner
Afstanden fra Vest til Øst, de andre Tværlinier derimod viser
Afstanden fra Nord til Syd. Jeg har ligeledes paa Kortet angivet
forskellige Egne i de indiske Lande, hvortil man vil kunne tage sin
Tilflugt, om der indtraf noget uforudset, det være sig Storm eller
ugunstige Vinde, og dette tillige for at man skal vise sig at være
godt underrettet om alle disse Ting, som jo ikke kan være andet
end glædelige. Og vid, at alle disse Øer udelukkende bebos og
besøges af Købmænd; men jeg har tillige erfaret, at der der findes
et lige saa stort Antal Skibe, Matroser og Købmænd med deres
Varer, som i hele den øvrige Verden tilsammen, og dette fortrinsvis i
en meget anselig Havn, kaldet Zaitun, hvor aarlig 100 store Skibe
henter deres Last af Peber, uden at regne alle de mange andre
Skibe, som her laster andre Krydderier. Dette Land er særdeles
tæt befolket, og der findes mange Provinser og mange Kongeriger
samt utallige Byer, der alle staar under Overherredømme af en
Fyrste, der kaldes Gran-kan, der paa vort Sprog betyder det samme
som »Kongernes Konge«. Hans Residens er ofte forlagt til Provinsen
Katayg. Hans Forfædre ønskede levende at komme i Forbindelse
med de Kristne, og for 200 Aar siden sendte de Bud til Paven
for at anmode om lærde og vise Mænd, der skulde undervise
dem i vor Tro. Disse Sendebud maatte imidlertid paa Grund
af Hindringer vende hjem igen. Ogsaa til Pave Eugenius kom
der et Sendebud, (hermed menes sikkert Nicolo de Conti), som

18

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free