Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christofer Columbus og den vestlige Vej til Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 H. H. von SCHWERIN
endnu ukendte Dele af Havet, som man paa en saadan Rejse maatte
gennemsejle, ikke være særlig vidtstrakte.
Trods sin store Tillid til Toscanellis Afstandsberegninger, er det
højst sandsynligt, at Columbus har haft sin egen private Opfattelse
om Fordelingen mellem Land og Hav (særlig i Spørgsmaalet om
det nordlige tempererede Bælte) paa Jordkloden. Forskellige
Omstændigheder taler nemlig for, at han har været Tilhænger af den
i Esras fjerde (apokryfiske) Bog udtalte Opfattelse, at 6/7 af det
beboede Jordbælte var optagne af Land, saa at kun den sidste
Syvendedel var beregnet til Havet. Efter alt at dømme, har
Columbus ved Hjælp af forskellige Kombinationer selv anstillet en rigtig
bekvem Beregning, gaaende ud paa, at Afstanden tværs over
»Mørkets Hav« fra Europa til Zipangu (Japan) var noget kortere
end den virkelige Afstand fra dette Kontinent og til det
nuværende Vest-Indien.
Trygt stolende paa Skriftens Ord, var Columbus aldeles overbevist
om, at det ikke kunde vare længe, førend han paa en Rejse Vester
paa vilde træffe paa Land. Hans Taalmodighed blev dog sat paa
en haard Prøve, da han paa sin første Rejse maatte vente temmelig
længe, inden han endelig fik det længselsfuldt ventede første
Land i Sigte.
Naar vi nu husker, at Columbus’ Opfattelse vedrørende
Landmassens Udstrækning er i høj Grad overdreven (Afstanden fra
Vest-Europa til Kina udgør i Virkeligheden ikke to men en Tredjedel af
Jordens Omkreds), spørger vi os selv: Er det ikke høejst
usandsynligt, at Columbus havde begivet sig paa en saadan Rejse, hvis han
havde kendt til de virkelige Afstande mellem Europa og Asien,
saafremt han havde vidst, at denne Rejse fordrede mindst fire
Gange længere Tid end hans første Overfart fra de kanariske Øer
til Vest-Indiens Øverden.
Vi kan roligt svare jo, da vi bestemt ved, at hans Plan gik
ud paa at bevise Tilstedeværelsen af en kortere Vej til Indien end
den, Portugiserne hidtil havde fulgt. Columbus begav sig jo ikke
ud for at opdage nye Egne; hans ofte udtalte Hensigt var den at
finde den bekvemmeste Vej til kendte Lande, og han døde i den
Tro, at dette virkelig var blevet ham forundt. Folgende
Betragtninger er ogsaa her paa sin Plads: Naar man endvidere ved, at
Columbus’ Skibsfolk begyndte at vise betænkelige Tegn paa Uro
paa den forholdsvis korte første Rejse, der dog kun varede nogle
Uger, har man al god Grund til at tro, at det misfornøjede
Mandskab aldrig uden videre vilde have indladt sig paa en Rejse, der
drejede sig om 2/3 af Jordens Periferi. Et saadant Foretagende
havde desuden været dødsdømt fra Begyndelsen af. Columbus’ første
Ekspedition var ikke i nogen Retning udrustet til en saadan
Langrejse og, for kun at nævne én Omstændighed, manglede man
fuldstændig den nødvendige Proviant.
Det viste sig imidlertid, at Columbus fik en kølig Modtagelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
