Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christofer Columbus og den vestlige Vej til Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 143
da han, vistnok i Begyndelsen af Aaret 1484, henvendte sig til den
portugisiske Regering med sin Plan om at sejle den vestlige Vej til
Indien. Hans Ord, der vidnede om den varmeste Overbevisning
om det vidunderlige Østerlands Rigdomme og om Letheden af at
komme dertil, synes ikke at have vundet Gehør i de portugisiske
Hofkredse. Man skal, ifølge en portugisisk Kilde, have betragtet
ham som en »snakkesalig Pralhans“, hvis Spekulationer med Hensyn
til Øen Zipangu det ikke var værdt at tænke paa.
Det mærkværdige er, at det endnu ikke er lykkedes at paavise,
at Columbus, da han kom frem med sin Plan, i mindste Maade
har nævnt Toscanelli som sin Hjemmelsmand. Det kunde næsten
se ud, som om han med Vilje har fortiet den florentinske
Videnskabsmands Navn, for at det skulde se ud, som om han selv alene
var kommen paa Tanken om Muligheden af at sejle Vester over til
Øst-Asien. Af Samtidens Skildringer faar man dog det Indtryk, at
der senere er sket et Omslag, og at Kongen af Portugal omsider
er kommen paa andre Tanker og har vist sig villig til at bekoste
Udrustningen af de tre Karaveller, som Columbus ønskede til sin
Rejse.
Men nu var der kommet andre Forhindringer i Vejen for
Ekspeditionen. Denne Gang i Form af de ligefrem kolossale Fordringer
paa Belønninger og Forrettigheder, som den italienske Sømand nu
fremsatte. Ganske vist plejede Kongen gavmildt at belønne sit
Lands udsendte opdagelsesrejsende, men denne fremmedes
Betingelser overgik alle rimelige Grænser. Som Svar paa sit Forlangende
fik Columbus derfor ogsaa af Kongen et bestemt Nej.
Kort Tid efter forsvinder Columbus i al Stilhed fra Portugal,
ladende Hustru og Børn i Stikken. Den egentlige Bevæggrund
til denne hans Handlemaade er man aldrig kommen rigtig paa det
rene med. Rimeligst er, at Columbus, som havde stor Gæld og
derfor med Rette frygtede for at komme i ubehagelig Berøring med
Retfærdigheden, har anset det for klogest at forsvinde, medens det
endnu var Tid. Sandsynligheden taler for, at han i Forvejen har
trukket Veksler paa sin store Plan og lovet sine lettroende
Kreditorer Guld og grønne Skove.
Imod denne Forklaring, der er ligesaa prosaisk som naturlig,
strider imidlertid den tidlig opstaaede Columbus-lLegende. Denne,
der savnede alle faktiske Beviser, gaar ud paa, at Kongen af Portugal
af ildesindede Personer ved Hoffet, under Paaskud af at ville
proviantere Kap Verdeøerne, skulde have ladet sig forlede til at sende
en Karavel af Sted for at undersøge Oceanet i den Retning, som
Columbus havde foreslaaet. Mandskabet havde imidlertid snart tabt
Modet, og det af Stormen haardt medtagne Skib havde været nødt
til at vende tilbage til Lissabons Havn med uforrettet Sag.
Columbus, der fik Underretning om dette, blev rasende over denne
skammelige Fremgangsmaade og tog den faste Beslutning aldrig
nogensinde at ville indlade sig i Underhandlinger med Portugal, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
