Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christofer Columbus og den vestlige Vej til Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 145
Gejstlige, maatte nu Columbus forelægge sin Plan og forklare sin
Opfattelse og sine Grunde.
Paa den ene Side er der god Grund til at antage, at denne
Forsamling ganske vist ikke har bestaaet af særlig kompetente Personer,
og at Columbus uden Tvivl har maattet besvare en hel Del mer
eller mindre naive Spørgsmaal; men vi ved paa den anden Side
ogsaa, at denne Konference eller »Disputation«, som man ogsaa
urigtig har kaldt den, og som man almindelig tror er bleven
afholdt indenfor »Universitetet« i Salamanca, af senere Forfattere
er bleven latterliggjort, for derved at forhøje Columbus’ Anseelse.
Man skulde saaledes, fortælles det, have gjort den Bemærkning, at
Læren om Tilstedeværelsen af Antipoder stred imod Kirkefaderen
Lactantius’ Vidnesbyrd: »Menneskene kunde vel ikke gaa med
Benene opad, som Fluer paa Loftet i et Værelse, ligesaa lidt som
Træer kunde vokse nedad, eller Regn falde opad!«
Sandheden er ganske simpel den, at der ingen Beslutning blev
tagen paa denne Salamancakonference. Man svarede hverken ja
eller nej paa Genueserens Anmodning. Man vilde ikke helt og
holdent give Columbus Afslag; man undskyldte sig med, at det var en
uheldig Tid, da man jo først og fremmest maatte ofre sin Kraft paa
Krigen mod Maurerne.
Til Underhold blev der imidlertid tilkendt Columbus en lille
Understøttelse fra Hoffet, i hvis Tjeneste han fra nu af blev regnet
at staa. Disse »Ventepenge« var dog sikkert i høj Grad
utilstrækkelige, og de nærmest følgende Aar var utvivlsomt yderst
kummerfulde for den ærgerrige og selvbevidste Mand.
I denne Ventetid var det, at han i Cordova traad i
Forhold til en ugift Dame Beatriz Enriquez de Arana, som den
15. August 1488 fødte ham Sønnen Fernando, hans senere
Biograf. Det er for øvrigt højst sandsynligt, at han i disse Aar har
besøgt adskillige af Spaniens vigtigste Byer, hvor han tildels har
ernæret sig som Bogkolportør, dels ved at sælge geografiske Kort,
tegnede af ham selv.
Imidlertid var Columbus’ Broder Bartolomeo kommet tilbage
fra Dias’ Ekspedition til Afrikas Sydspids. Denne Ekspeditions
Vidnesbyrd om at den øestlige Vej til Indien i Virkeligheden var
meget længere, end man fra først af havde troet, har sandsynligvis
bevirket, at Columbus begyndte at indlede ovenfor nævnte
Underhandlinger med Kongen af Portugal, Underhandlinger, der, uvist af
hvilken Grund, ikke førte til noget Resultat.
Derimod ved man med Bestemthed, at Christofer sendte
Bartolomeo til Kong Henrik VII af England for at vinde ham for sin
paatænkte vestlige Rejse til Indien. Sandsynligvis fik han her Afslag,
og den ufortrødne Mand vendte sig nu til Frankrigs dygtige
Regentinde, den mindreaarige Carl VIII’s Søster Anne de Beaujeu.
Heller ikke her syntes den kosmografiske Probenreuter, som man
kan kalde ham, at opnaa noget Resultat.
De store Opdagelsesrejser. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
