Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christofer Columbus og den vestlige Vej til Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 H. H. voxn SCHWERIN
man i den Grad var blottet for al Eresfølelse. Opfyldt af Harme
havde den bedragne Mand da forladt dette Land og begivet sig
til Spanien.
Denne Historie er opdigtet fra først til sidst. Der er nemlig
Syn for Sagn for, at Columbus har haft ganske andre og let
forstaaelige Grunde til at ryste Portugals Støv af sine Fødder. Dette ses
bedst af det højst mærkværdige Lejdebrev, som Kong Johan II
nogle Aar efter skriver til »Christoval Colon, vor specielle Ven i
Sevilla«, med hvem han igen ønsker at underhandle. Uden denne
særlige Beskyttelse havde Columbus aldrig turdet vove at tænke paa
at komme tilbage til et Land, hvor han havde saa mange uopgjorte
Anliggender som i Portugal.
Columbus havde imidlertid begivet sig til Spanien. Tidspunktet
for hans »Flytning« hertil kan man dog ikke bestemt fastsætte.
Rimeligvis fandt denne Sted i Slutningen af 1484 eller i Begyndelsen
af 1485. Det havde oprindelig været hans Hensigt fra dette Land
straks at begive sig til Frankrig, for hvis Konge han vilde
forelægge sin Plan. Det lykkedes ham imidlertid i Spanien lige straks
at skaffe sig en Del indflydelsesrige Venner, der viste ham en saa
velvillig Gæstfrihed, at han opgav at forlade dette Land. Dette er
i det mindste i Overensstemmelse med en Opfattelse, der i den
sidste Tid har vundet flere og flere Tilhængere.
Blandt disse Columbus’ indflydelsesrige Venner og Velgørere maa
fremfor alt nævnes et Par af den spanske Højadels Spidser,
Hertugerne af Medina Celi og Medina Sidonia, som udvirkede,
at Columbus d. 14. Januar 1486 fik Audiens hos Deres kongelige
spanske Majestæter Don Fernando af Aragonien og Doña Ysabel
af Castilien. Kongen og Dronningen befandt sig ved den Lejlighed
i Còrdova, hvor de var optagne af Forberedelserne til Krigen mod
Granada, den sidste Rest af Arabernes umaadelige Besiddelser paa
den iberiske Halvoø.
Det lykkedes ganske vist Columbus, der ved denne Lejlighed
skal have vakt ikke saa lidt Opmærksomhed, med sædvanlig
Veltalenhed at forklare sin store Idé for Ferdinand og Isabella, men
det nyttede ham ikke noget! Gemytterne i Spanien var paa dette
Tidspunkt alt for optagne af Krigen mod de Vantro, som man nu
endelig haabede fuldstændig at kunne fordrive fra Spaniens Jord.
Man havde ikke Tid til at ofre sin Opmærksomhed paa den
fremmede Sømands i og for sig temmelig ubegribelige Forslag om Rejser
til Søs Jorden rundt. Forøvrigt fandtes der vistnok kun faa
indenfor Spaniens Enemærker, og navnlig i de højere Kredse, der
paa det Tidspunkt sysselsatte sig med saa lærde Studier som
Kosmografi og Matematik.
Da Hoffet Aar 1486—87 residerede i Salamanca, fik Columbus
endelig drevet det saa vidt, at der paa Regeringens Foranstaltning
blev sammenkaldt en Prøvekommission her. For denne »Juntac«
= Forsamling), der bestod af Hofmænd og »Lærde«, det vil sige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
