Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Rejse over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 H. H. von SCHWERIN
den vestligste af Spaniens daværende Besiddelser. Columbus havde
beregnet, at Rejsen herfra vesterover skulde være kortest.
Allerede den tredje Dag efter Afrejsen indtraf det første Uheld
idet Pintas Styreapparat kom i Uorden. Ikke helt uden Grund
mener man at kunne tilskrive denne Hændelse Skibets Ejere, to
Mænd fra Palos, som befandt sig om Bord. Det menes, at disse to
Mænd paa denne Maade søgte at forhindre deres Skib i at deltage
i denne Rejse, som man jo almindelig ansaa for at være
overordentlig farlig. Det lykkedes imidlertid Føreren, Martin Alonso
Pinzon, om end med megen Anstrengelse, at føre det beskadigede
Skib først til Lanzarote, den nærmeste af de kanariske Øer, og
derfra til Gomera, hvor han dog blev nødt til at stoppe og lægge
Skibet op til Reparation. Det viste sig allerede nu, at det ikke var
stort bevendt med Enigheden mellem Admiralen og hans
Underbefalingsmænd.
Hvad Columbus angaar, vilde han, at man skulde have fortsat
Rejsen helt frem til Gran Canaria, den vigtigste af Øerne, for at
lade Pinta blive der. Han haabede nemlig der at kunne forhyre
et andet Skib i Stedet for sin beskadigede Karavel. Det lykkedes
imidlertid ikke, og Ekspeditionen blev nødt til at blive her i fire
Uger for at vente, til Skaden blev udbedret. Denne urimelig lange
Tid synes ogsaa at tyde paa, at der har været Modvilje med i
Spillet.
Her blev den spanske Flaade Vidne til et Udbrud af Øen
Tenerifas Vulkan, den berømte Pico de Teyde, hvis regelmæssig formede,
næsten 4000 Meter høje Kegle en Gang blev anset for Jordens
højeste Bjerg.
Det er værd at lægge Mærke til, at Mandskabet paa dette
Tidspunkt allerede viste Tegn paa Misfornøjelse.
Columbus var paa ingen Maade uvirksom i denne hoøjst
uvelkomne Ventetid. Tværtimod! Han var uafbrudt sysselsat med at
skaffe sig Underretninger om »Landet ude i Vest«. Herværende
spanske Nybyggere forsikrede ham blandt andet, at man fra det
yderst i Øgruppen beliggende Ferros højeste Dele Aar efter Aar og
altid paa samme Plads tydelig kunde se Land, der aftegnede sig i
den vestlige Horisont. De gode Folk mente bestemt, at denne
gamle Skipperhistorie yderligere skulde opmuntre den ufortrødne
Admirals forhaabningsfulde Sind.
Den 6. September var alt igen klart til Afsejling. Columbus
havde imidlertid faaet Underretning om, at der laa tre portugisiske
Skibe paa Lur i Nærheden. Deres Hensigt var aabenbart at kapre
hans Skibe ved Afrejsen. Portugiserne nærede sandsynligvis Frygt
for, at den spanske Eskadre lumskelig skulde snige sig til
Guineakysten, som Portugal ængstelig vaagede over, som deres kostbareste
Ejendom paa dette Tidspunkt.
Flaaden blev i Begyndelsen sinket af vindstine, og først den
8. September 1492 kunde den egentlige Opdagelsesrejse begynde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
