Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Rejse over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OOPDAGELSESREJSER 153
Columbus selv daterede ogsaa sin Afrejse fra denne Dag. En
gunstig Vind fyldte nu Sejlene, og Eskadren holdt lige vestlig Kurs
mellem 27. og 28. Breddegrad. Snart forsvandt de kanariske
Øer for Sømændenes Øjne; heldigvis var man lykkelig undgaaet
Portugiserne.
Admiralen tilstaar selv, at han allerede fra den første Dag
begyndte at føre den berømte dobbelte Dagbog over hvert Døgns
tilbagelagte Afstand. Sit Mandskab viste han hver Dag et Tal, der
var langt mindre end det, som han i al Hemmelighed havde skrevet
op. Saaledes mener han den 10. September at have sejlet 60 Leguas
(1 Legua = 6—7 Kilom.), men meddeler kun 48 til Mandskabet.
Dagen efter beregner han for sig selv 20 Leguas, men opgiver
kun 16.
Man er aldrig rigtig kommen paa det rene med, hvilken
Anledning Columbus havde til denne mærkelige Forfalskning af sine
egne Regnskaber. I Almindelighed forklares Sagen saaledes, at
Columbus paa denne Maade vilde berolige sine Ledsagere ved at
indbilde dem, at de ikke var saa forfærdelig langt borte fra deres
Hjemland i Europa, og at Tilbagerejsen saaledes let kunde foregaa.
Man mener, at Admiralen virkelig var nødt til at behandle sine
Folk som utilregnelige Børn.
Tager man denne Forklaring for god, kommer man paa den
anden Side til den meget betænkelige Omstændighed, at Columbus
allerede lige fra Begyndelsen maa have følt sig i den Grad usikker
overfor sine Underordnede, at han, for at faa dem til at gøre deres
Pligt, har maattet nedlade sig til et Bedrageri. Columbus vilde
herved have gjort den stille Indrømmelse, at han selv var paa det
rene med, at han manglede Ævne til at kommandere, og at han
allerede paa det Tidspunkt ikke var i Stand til at indgyde den
Respekt, som hans høje Værdighed som castiliansk Storadmiral
fordrede, og saaledes ikke den Stilling voksen, som han omsider
havde naaet. Men det maa imidlertid ikke glemmes, at
Admiralskibets Besætning, som allerede nævnt, for største Delen bestod af
raa, udannede Individer, som det for hvilken som helst Chef vilde
have været svært at faa Bugt med. ;
Torsdagen den 13. September gjorde Columbus lærerige
Iagttagelser — man kan ikke her tale om en Opdagelse — angaaende
Magnetnaalens Afvigelse. Om dette skriver han i sin Dagbog: »Ved
Nattens Frembrud svingede Naalen mod Nord-Vest, og Liljen
(Kompasskivens Nordstreg var prydet med et Blomsterornament) pegede
til venstre for Nordpunktet. Følgende Morgen pegede den Nord-Ö9st,
og Liljen stod til højre for Nordpunktet, indtil Solen gik op.«
De af Matroserne, som saa dette Fænomen, blev imidlertid
grebne af Rædsel for, at dette var et Bevis paa, at man nu
uhjælpelig var kommen ind i en hel anden Verden. Columbus kom dog
straks med følgende sindrige »naturvidenskabelige Forklaring«:
De store Opdagelsesrejser 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
