Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Rejse over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 157
det ikke vilde være det klogeste!l Bagefter kunde man jo udsprede
det Rygte, at Admiralen var falden over Bord, da han en Nat som
sædvanlig var i Færd med at foretage Stjerneobservationer fra
Admiralskibets Agterkastel.
Den 25. September raadslog Columbus med Martin Alonso
angaaende det Søkort, sandsynligvis et Eksemplar af Toscanellis Kort,
som Columbus tre Dage forinden havde slaaet fast paa en Træklods
og med en Snor kastet om Bord paa Pinta. Paa dette lille Kort
fandtes nemlig en hel Del Øer netop i den Del af Havet, hvor
Eskadren efter deres Beregning nu befandt sig. Pinzon, som nærede
ubetinget Tillid til dette Søkort, udtalte endogsaa sin Forbavselse
over, at de omtalte Øer ikke viste sig.
Uden Tøven forklarede den snarraadige Columbus Sagen paa
følgende Maade: Ugunstige Strømme havde forsinket Sejladsen, saa
at man ikke var naaet saa langt mod Vest, at de omtalte Øer
endnu kunde vise sig. Denne Forklaring lod han gaa videre til
S. Marias Styrmand og Mandskab, for hvem han ligeledes viste
Kortet. Der var næppe nogen af dem, der forstod et eneste Ord af
Kommandantens Forklaring. Paa den Tid forstod kun faa den
vanskelige Kunst at læse Kort.
Det var just ved Solnedgang, da Pinzon, som var steget op paa
sit Skibs Agterkastel, pludselig med jublende Stemme raabte over
til Columbus, at han nu aldeles bestemt havde Land i Sigte, og
Besætningen paa Pinta bekræftede alle som én Kaptajnens Ord.
Columbus faldt paa sine Knæ og takkede Gud, medens Martin Alonso
og hele Besætningen sang: »Ere være Gud i det højel!« I denne
Sang deltog snart alle ogsaa paa de andre to Skibe. Man klatrede
op i Masterne og i Takkelagen, og for en Gangs Skyld var alle
enige om, at man havde Land i Sigte.
At Columbus delte den almindelige Mening, viste han ikke mindst
ved at gøre sig den Ulejlighed at beregne det formodede Lands
Afstand; han fik det til omtrent 25 Leguas i sydvestlig Retning.
Kursen blev nu stillet derefter. Natten var henrivende, og Søen
var saa stille, at flere af Matroserne benyttede Lejligheden til at
tage sig et forfriskende Bad. I Daggry fortsatte man samme Kurs,
men det viste sig snart, at det hele var en Fejltagelse. Det, man
havde antaget for Land, var i Virkeligheden ikke andet end et
ejendommeligt i Horisonten formet Skylag.
Kursen blev nu igen forandret til stik vestlig, og holdtes
uforandret de nærmest følgende Dage.
Den 1. Oktober sammenlignede de tre Piloter (eller Styrmænd)
atter deres Beregninger over den fra Ferro tilbagelagte Afstand.
Admiralskibets Styrmand beregnede Afstanden til 578 Leguas;
Columbus’ officielle Beregning viste 584, i den hemmelige Dagbog var
optegnet 707. Niñas Styrmand havde 650 Leguas, Pinta derimod 634.
Lørdagen den 6. Oktober prøvede Martin Alonso paa at faa
Columbus til at forandre den vestlige Kurs til sydvest. Han mente,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
