Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Rejse over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 163
Metaller udøvede her den samme Tiltrækningskraft paa Spanierne,
som Indiens Krydderier paa Portugiserne. Blandt andre geografiske
Lokkemidler kan nævnes Kabliov, som spillede en stor Rolle i
Spørgsmaalet om Nord-Amerikas og navnlig Canadas Opdagelse, og
Pelsværk, der i høj Grad befordrede Erobringen af Sibirien og den
eksempelløs hurtige Fremtrængen gennem Nord-Asiens umaadelige
Landmasse helt over til det Store Ocean i Øst.
Paa Columbus’ Spørgsmaal om, hvor Guldet var at finde, gav de
indfødte ham ved Tegn at forstaa, at der mod Syd var beliggende
en stor Ø, hvis Konge ejede Masser af Guldkar. Men paa
Admiralens Anmodning om at følge med ham til denne Ø, gav de
indfødte et bestemt afværgende Svar. Sandsynligvis var de bange for
at falde i deres uforsonlige Fjenders Vold, vel vidende, at de havde
deres Tilhold ad den Kant.
Men vi maa nærmere beskæftige os med den nylig omtalte Ø,
San Salvador. Denne første Del af den saakaldte Ny Verden, som
Columbus med overdreven Højtidelighed havde taget i Besiddelse.
Hvad var det nu egentlig for en Ø, som Admiralen først var
kommen til. Columbus fortæller, at de indfødte for ham har angivet
Øens Navn som Guanahani*), og saa meget ved vi med Bestemthed,
at Øen maa høre til Bahama-Gruppen, men længere kommer vi
heller ikke. ;
Nærmere at identificere Guanahani er umuligt — det er det
ærligste at tilstaa det med det samme! Columbus’ Beskrivelse af
Øens naturlige Beskaffenhed og Udseende er nemlig saavel
ufuldstændig som modsigende. En nøjere Rekonstruktion af den Kurs,
som de spanske Skibe holdt ved Opdagelsen, kan selvfølgelig ikke
foretages.
Det kunde jo ogsaa tænkes, at man ved disse Undersøgelser
vedrørende Guanahani havde kunnet faa de indfødtes Vidnesbyrd.
Men her strander alle Forsøg paa den kedelige Omstændighed, at
allerede 14 Aar efter Spaniernes Ankomst til Bahamaøerne var disse
aldeles mennesketomme. Befolkningen var dels gaaet under paa
selve Stedet, dels bleven bortført til Cuba som Slaver. Og hvem
ved for Resten, om »Guanahani« virkelig var Navnet paa denne
første Øø, mon ikke dette Ord var blevet misforstaaet af Columbus.
Hvem ved, om ikke de indfødte med dette har villet betegne noget
helt andet, for Eks. en Velkomsthilsen, eller maaske et Begreb som
for Eks. en Haj, en Pelikan, et Bølgeskvulp eller noget andet.
Man finder ved Studeringen af de geografiske Stednavnes Betydning
utallige saadanne Misforstaaelser.
Den Uvished, der hersker om Columbus’ første Ø, viser sig
bedst ved, at de Personer, som ved forskellige Lejligheder grundigst
har undersøgt »Guanahani-Spørgsmaalet, med Bestemthed har nævnt
*) Las Casas paapeger udtrykkelig, at Vægten laa paa Ordets sidste
Stavelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
