Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Rejse over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 H. H. von SCHWERIN
ikke mindre end fem forskellige Øer som den eneste rigtige (ganske
vist har de allesammen hørt til Bahama-Gruppen). Paa Kortet ser
vi dem alle fem danne en fra N.V. til S.O. gaaende Række, som
overskæres af Vendekredsen: 1) Cat Island, 2) Watling, 3) Samana
eller Atwood, 4) Mariguana og 5) den store Tyrkerøen.
Cat Island nød i lang Tid Æren af at være den berømte
Guanahani. Men for Øjeblikket er den almindelige Mening gaaet i en
anden Retning og paastaar, at Watlingøen er den oprindelige
»columbinske Tolvte-Oktober-Ø af 1492.
For vort eget Vedkommende kan vi umulig slutte os til denne
Opfattelse, da der indtil nu ikke foreligger et eneste gyldigt Bevis,
og der, efter alt at dømme, ikke heller senere kan ventes nogen
Loøsning paa San Salvador-Spørgsmaalet.
Det Lysglimt, som Columbus saa den 11. Oktober Klokken 10
om Aftenen, og som han skildrer som svagt og uroligt flammende
— ikke som om det havde været et fast Hdsignal, men snarere som
et Blus, der blev baaret af en paa Stranden gaaende Person, lader
antyde, at Admiralskibet paa den Tid af Døgnet befandt sig i
Nærheden af Land. Men er denne Skildring overensstemmende med
Sandheden, maa vi straks lade den Tanke fare, at Guanahani skulde
være Watlingøen, thi fra Øst kommer man til denne Øuden først
at passere noget andet Land.
Meget er blevet skrevet om dette Lys, som Columbus saa,
navnlig i Sammenhæng med det temmelig ligegyldige Spørgsmaal om,
hvem der i Ordets strengeste Betydning aller først »opdagede«
den ny Verden. Man ved nemlig, at den før omtalte Matros, hvad
han nu end hed, ikke fik Dronning Isabellas Belønning, Livrenten
paa de 10,000 Maravedis, men at Columbus, som gjorde sine Krav
gældende, ogsaa virkelig fik tilkendt sig Summen. Selvfølgelig maa
man antage, at han har haft gyldige Beviser.
Man bør anse det som en senere opstaaet Anekdote, hvorledes
den saaledes bedragne Sømand gik over til Muhamedanismen for at
leve mellem mere retskafne Mennesker, end de Kristne havde vist
sig at være.
Hvorledes end det hele hænger sammen, er det i alle Tilfælde
forklejnende for Columbus. Det ser dog ud, som om Admiralen
ikke undte den fattige Sømand den lille Fortjeneste, selv om han
virkelig strengt taget ikke helt og holdent har opfyldt de fastsatte
Bestemmelser.
Man har endvidere sagt, at det kun var lykkedes Columbus ved
en haardtrukken Forklaring af, hvad der menes med Udtrykket
»Opdagelse« — Lysskær eller Synet af selve Landet — at skaffe
sig Præmien. Endnu har dog ingen vovet at sige, at Admiralen
har været en simpel Bedrager, og at han uærligt skulde have sagt
Dagen og Timen, paa hvilken han havde set det omtalte Lys,
hvorpaa han grundede sin Foørstefødselsret til Opdagelsen. For hans
Modstandere findes der endnu det at fremhæve, at Columbus har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
