Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Rejse over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 165
været Genstand for et Selvbedrag og troet, at han har set et
Lysskær, som ikke eksisterede. Denne Paastand er imidlertid i høj
Grad usandsynlig, for saa vidt man dermed mener »den oprindelige
Columbus af Aar 1492«.
Admiralen troede, at denne første Ø/ø, Guanahani, tilhørte den
Masse Øer, som han ved sin flittige Studering af Marco Polo vidste
skulde findes udenfor Asiens Kyst, temmelig langt ude i Havet.
Men da han ved sin Undersøgelse af Øen fandt, at den ikke
frembragte den Rigdom af Metaller, Krydderier og ædle Stene, som han
havde forestillet sig, besluttede han allerede den tredie Dag at
fortsætte med Undersøgelsen af den Øgruppe, som man var truffet paa.
Mod Sydvest i Horisonten aftegnede der sig Øer, disse skulde nu
først og fremmest undersøges. Man tog nogle indfødte fra
Guanahani med sig, da man haabede ved deres Hjælp lettere at kunne
gøre sig forstaaelig for Indbyggerne i det Land, man nu forberedte
sig til at opdage. Hvorledes Columbus havde faaet fat i disse
»Indiere«, som han kaldte dem, omtaler han ikke. To af dem flygtede
straks, men fem, som blev tilbage, var Columbus til stor Nytte, og
Forholdet mellem dem og Europæerne synes tilsidst at have været
rigtig godt.
Man steg snart i Land paa en anden lav Ø, som i det hele
mindede om Guanahani. Indbyggerne var ligesaa fattige her, som
der. Da man spurgte dem om Guldets Oprindelse, pegede de mod
Syd. Columbus kaldte Øen Santa Maria. Snart fik man Øje paa
en anden Ø, som fik Navnet Fernandina; den næste i Rækkefølgen
kaldtes i Overensstemmelse hermed Isabella — til Ære for de
katolske Majestæter.
Eskadrens fortsatte Krydsning mellem Bahama-Gruppens
ubetydelige Koraløer frembyder kun lidt af Interesse for Læseren.
Skildringen heraf er den mindst tiltalende Del af Columbus’ ellers saa
livlige Beskrivelse. Det er desuden umuligt nogenlunde at paapege,
hvilke af de nuværende Øer det er, som svarer til de her nævnte.
Grunden er nærmest den, at de omtalte Koraløer ligner hverandre
saa meget, at man maa undskylde Columbus (og de nærmest efter
ham kommende spanske sørejsende), hvis han for Eks. er kommen
til at opfatte to Øer som en, og omvendt, om han har antaget en
langstrakt Øes længst fra hinanden liggende Dele som selvstændige
Øer Sydhavets talrige Øsværme, i hvis Navngivning der, indtil
den aller sidste Tid, har hersket den største Forvirring, er det
bedste Eksempel paa, hvorledes en daarlig kontrolleret Navngivning
kan gøre det umuligt rigtig at opfatte Opdagelseshistoriens Gang og
rette Betydning.
De samme Optrin gentog sig paa de forskellige Øer. Først
flygtede de indfødte ved de fremmedes Ankomst, men de beroligede sig
snart og modtog Smaating i Bytte for Landets egne tarvelige
Produkter. Ved Besøg i de indfødtes Hytter saa Europæerne for første
Gang de saakaldte Hamaks eller Hængemaatter, lavede af Bomulds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
