Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Rejse over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 167
sin Mission at levere Storkhanen Ferdinands og Isabellas
Skrivelse.
Arme Columbus! Du, som i det vestindiske Farvand leder efter
Vejen til en By, der ligger paa den anden Side af Jordkloden. Du
forbereder Dig til at gøre din Opvartning hos en Fyrste, hvis
Dynasti for over et Hundrede Aar siden blev styrtet fra Tronen, og
hvis Folk forlængst er fordrevet fra Kathays Land. Det kan man
kalde at leve i IHlusionernes Verden!
Den 24. Oktober forlod Admiralen Øen Isabella i den bestemte
Hensigt at opsøge Cuba. Hans indiske Vejviser ansaä Sydvest at
være den bedste Retning. Alle Sejl blev satte til, og med gunstig
Vind holdt man samme Retning indtil Solnedgang. Man rebede dog
de fleste Sejl om Natten og gik kun langsomt frem, for at man
ikke skulde komme i ubehagelig Berøring med de farlige Grunde,
som saa almindeligt findes her. Den 25. passerede man en Gruppe
sandede Smaaøer, som, efter alt at dømme, var meget farlige for
Sejladsen. Herfra satte man Kursen lige Syd mod Cuba, hvis Kyst
man naaede den 28. Oktober. Flaaden løb ind i en Flodmunding,
der fik Navnet Puerto de San Salvador.
Admiralens Dagbog viser idel Glæde. De Bjerge, han ser længere
inde i Landet, minder ham om det maleriske Sicilien, han er
henrykt over Landskabets vidunderlige Skønhed, og han bliver aldrig
træt af at lytte efter, om ikke Nattergalen skulde lade sine Triller
høre. Skovene, som pranger i tropisk Pragt, livedes op af broget
farvede Papegøjer. Luften er varm som i den dejligste andalusiske
Vaar. Alt er saa smukt, saa henrivende dejligt! Men uagtet
Columbus ikke har fundet de folkerige Byer, som han har ventet,
tvivler han i Begyndelsen ikke et Øjeblik om, at han virkelig er
kommen til Zipangu. »Beruset af sit Held, tror han at finde
Mastikstræ i Skoven og Perlebanker i Havet, af Flodsandets
Metalglans slutter han sig til dets Guldrigdom.« Han opfattede sine
medbragte »Indieres« Udtalelser saaledes, som om man behøvede
mere end 20 Dage for at ro omkring Øen i en Baad.
Fra den 28. Oktober til den 5. November sejlede Flaaden langs
med Cubas Nordkyst i vestlig Retning. Man steg i Land her og
der for at skaffe sig nærmere Underretning om Landet. De indfødte
blev atter og atter krydsforhørte, saa de stakkels Væsner tilsidst
hverken vidste ud eller ind, og knapt vidste, hvad de selv svarede.
Man kan nok tænke sig, at de Underretninger, man fik paa den
Maade, var aldeles værdiløse og saa modsigende, at Columbus snart
delte Martin Alonsos Mening, at »Cuba« laa længere inde i Landet,
og at Kysten her hoørte til selve det asiatiske Fastland, som stadig
strakte sig længere mod Nord. (Cubas Kyst havde just taget en
nordvestlig Retning, hvad der styrkede Columbus i denne Tro.)
Den herværende Fyrste laa for Øjeblikket i Uvenskab med Landets
Overherre, Cami, som ikke var nogen anden end den meget
efterspurgte Storkhan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
