Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Rejse over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 171
Land var Hayti eller Bohio efter de indfødtes Benævnelse. Allerede
Dagen efter steg man i Land paa Kysten. Paa Grund af den
Lighed, som Columbus fandt mellem Spanien og denne Ø, kaldte han
den Española, det vil sige den spanske Ø. Han tog paa sædvanlig
Maade Landet i Besiddelse ved Proklamation og ved at rejse et
Kors ved Landstigningspladsen for at undgaa alle fremtidige
eventuelle Spørgsmaal om Castiliens Ret til denne Ø.
De indfødte holdt sig ængstelige tilbage. De troede bestemt, at
de hvide var deres Arvefjender Cariberne. Ved tændte Bavner paa
Bjergtoppene underrettede de hverandre om, at de fremmede var i
Anmarch. Det lykkedes imidlertid efterhaanden at berolige de
indfødte og at komme i venskabelig Forbindelse med dem. Man
fandt ogsaa her Befolkningen i Besiddelse af smaa Guldsmykker,
hvad der fik Columbus til at tro, at han nu befandt sig »nær ved
de Steder, hvor Jorden skjulte sine største Rigdomme.« Admiralen
gjorde Bekendtskab med en ung Kazik eller Høvding, der sluttede
Broderskab med ham, og som forærede Columbus Guldplader og
forskellige andre Genstande af det attraaede Metal.
Spanierne hørte nu for første Gang Landet Cibao omtale, det
skulde være beliggende længere mod Øst og udmærkede sig ved sin
store Guldrigdom. Columbus havde straks sin Forklaring færdig, og
han anførte som sin faste Overbevisning, at dette »Cibao« var en
noget forandret Udtale af Zipangu.
Juleaften 1492 var imidlertid den sidste Aften, man skulde nyde
uforstyrret Glæde. Allerede Dagen efter skete der nemlig en stor
Ulykke.
Begge Skibene sejlede ved denne Lejlighed med svag Vind
i østlig Retning langs med Haytis Nordkyst. Det var ved 11
Tiden om Aftenen. Admiralen, der ikke havde sovet i hele to Dage
og en Nat, besluttede at lægge sig. Da Rejsen nu imidlertid syntes
at gaa rolig og regelmæssig, mente Styrmanden, at han ogsaa kunde
trænge til at sove lidt, og overlod, mod Admiralens udtrykkelige
Befaling, Roret til en uerfaren Skibsdreng.
Snart hørte man gennem den stille Nat Bruset af Brændinger,
der slog over en Sandbanke forude. Strømmen førte netop Skibet
derhen, og næsten umærkeligt gik det paa Grund. Først da Roret
ikke længere kunde røres, begyndte Drengen at skrige højt. Det
var Midnatstimen Juleaften 1492.
Først af alle indfandt den paapasselige Admiral sig paa Dækket
og gav Befaling til at sætte et Anker ud fra Skibets Agter. Flere
Mænd af Besætningen sprang i Baadene, tilsyneladende i den
Hensigt at udføre denne Ordre, men i Stedet for roede de hurtig til det
en halv Mil borte liggende Skib Niña for at redde sig om Bord.
De pligtforglemmende blev imidlertid afviste og maatte med
uforrettet Sag vende tilbage til deres eget Skib, som de havde ladet i
Stikken. Uheldigvis blev det meget hurtigt Højvande, og Santa
Maria begyndte snart at hælde betænkeligt over til den ene Side. For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
