Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Rejse over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 H. H. vox SCHWERIN
nuftige indfødte og vist dem Prøve af Guld med Forespørgsel om,
hvorvidt dette Metal fandtes der i Landet. I Svaret skulde disse
da have henvist til en anden Ø, Bohio, hvor der fandtes Guld i
Masser, hvilket de derværende Indbyggere brugte til alle Slags
Prydelser. Ved sine Spørgsmaal fik han disse indfødte til at bekræfte
Tilstedeværelsen af forskellige mærkelige Fremtoninger, blandt andet
de ovenfor omtalte indiske Hundehovedmennesker og andre Misfostre.
Columbus hørte desuden ofte Tale om enøjede Mennesker, som
man sagde var Menneskeædere, og som Cubanerne kaldte Canibal
et Ord som Columbus straks udtydede som »Khanens Mænd«. Han
kom ogsaa til det Resultat, at det var Khanens Undersaatter, som
drev Sørøveri i disse Farvande og røvede de indfødte. I
Virkeligheden var det ganske simpelt de menneskeædende Cariber, som ved
sine Fribyttertog paa den Tid holdt hele den vestindiske Øverden i
en stadig Skræk. Ved disse Oplysninger blev Columbus imidlertid
yderligere styrket i sin Tro, at han befandt sig i Indiens
umiddelbare Nærhed.
Den 12. November tiltraadte Columbus Tilbagerejsen i østlig
Retning langs med Cubas Nordkyst. Han vilde ud for at »søge
efter Guld og Krydderier samt opdage nye Lande.« Hans nærmeste
Maal var Babeque, om hvilken Ø han havde hørt, at Guldrigdommen
var saa stor, at man om Natten ved Fakkelskin samlede saa meget
af dette Metal, at man kunde fylde hele Tønder med det.
Paa denne Rejse medførte han fem unge Cubanere, som det var
lykkedes ham at faa fat i, samt nogle Kvinder med deres Børn.
Kvinderne tog han med af den Grund, at han paa sine Rejser til
Guinea havde erfaret, at de derværende Negre frivillig fulgte med
Portugiserne, saasnart de havde sorte Kvinder med.
Det var Modvind, og Flaaden gik kun langsomt frem. Den 21.
November hændte der en Begivenhed af usædvanlig Betydning.
Martin Alonso Pinzon sneg sig nemlig paa denne Dag med Pinta
bort fra den øvrige Eskadre for paa egen Haand at begive sig »paa
Jagt efter nye Øer«. Det var sikkert Guldøen, Babeque, som
nærmest har foresvævet den lige saa ærgerrige som lidet nøjeregnende
Kaptajns Fantasi. Columbus gav forgæves Tegn til Pinta om at
vende tilbage. Men alle saavel Flag som Ildsignaler forblev
ubesvarede fra dette Skib, der var en langt bedre Sejler end
Admiralskibet og derfor snart forsvandt af Synskredsen.
Dette er det første rigtig betegnende Eksempel paa den Mangel
paa Disciplin og den uærlige Handlemaade, som man desværre
finder saa mange og saa oprørende Eksempler paa i Skildringen af
den spanske Opdagelse og Erobringen af den ny Verden.
Den 5. December naaedes Cubas Østspids, som Columbus, der
opfattede den som Asiens østligste Punkt, gav det meget sigende
Navn Kap Alfa og Omega, det vil sige A- og O-pynten.
Snart dukkede et nyt Land ved den sydøstlige Synsrand frem af
Havet, og dermed var Rejsens Retning af sig selv given. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
