Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' anden Rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 H. H. vonN SCHWERIN
Der blev ligefrem et Stormløb, og Lederne af Ekspeditionen
maatte nægte mange Tilladelse til at følge med. I Begyndelsen var
Deltagernes Antal bestemt til 1,000, men man blev snart nødt til
at gøre en Del Indrømmelser, saa at Antallet tilsidst, Sømændene
iberegnet, løb op til henved 1,500 Personer. Følgen blev imidlertid
den, at flere af Karavellerne maatte lastes meget haardt, hvad der
naturligvis foraarsagede store Ubehageligheder. ;
De nødvendige Penge til Ekspeditionen skaffede man dels ved
et Laan, som Castiliens Krone fik af en rig Privatmand, dels
ved at inddrage Ejendommene efter de Jøder, der ved Granadas
Fald var blevet forjagede fra Spanien.
Spaniens store atlantiske Havnestad Cadiz blev valgt til
Samlingsplads for Eskadrens Skibe, der blev udrustede i Andalusiens
forskellige Havne. Den sidste Dag man tilbragte i Land, det var
den 24. September, var optagen af religiøse Ceremonier og
Højtideligheder, hvorved Kanonsalut og Krigsmusik spillede en stor Rolle.
Det var noget andet end den første Afrejse fra Palos for to Aar siden!
Dagen efter forlod den mægtige Flaade Cadiz-Bugten. Ogsaa
denne Gang satte Columbus Kursen lige mod de kanariske Øer. En
genuesisk Eskadre, der var paa Hjemrejsen fra London og nu
tilfældigvis befandt sig i Nærheden, viste den spanske Flaade den
Opmærksomhed at følge den et Stykke paa Vej ud paa
Atlanterhavet. Den syvende Dag efter Afrejsen, det vil sige den 1. Oktober
naaede de til Gran Canaria, hvor man gjorde et Ophold for at
reparere et Skib, der var sprunget læk. (Betegnende for denne Tids
store Søekspeditioner er Materialets daarlige Tilstand). Den 5. Oktober
kastede Flaaden Anker ved Gomera for at lægge sidste Haand paa
sin Udrustning.
Allerede nu var de kanariske Øer komne til saa stor Velstand,
at de kunde yde de besøgende Skibe forskellige Hjælpemidler. De
derværende Købmænd var almindelig bekendte for deres store
Foretagsomhed, som de særlig lagde for Dagen ved at drive direkte
Handel mced flere fjernt liggende Egne.
Paa Gomera tog Flaaden Brænde og Drikkevand ind. Desuden
toges en hel Mængde europæiske Husdyr, Hornkvæg, Geder, Faar
og Svin om Bord, endvidere Frø og Havefrugter saasom Appelsiner,
Citroner, Meloner m. m. Altsammen til Nybyggerne paa Espafiola.
Den 7. Oktober afsejlede Flaaden herfra, men Vinden var saa svag,
at man først 6 Dage efter tabte Ferro af Syne.
Nu begyndte Rejsen over det aabne Hav. Admiralen holdt Kursen
12 Grader sydligere end førsts Gang. Han haabede derved at kunne
naa til de Øer, som man gentagne Gange havde sagt ham var
beliggende S.O. for Española, ad kortere Vej.
Skønt Vinden var gunstig, og Flaaden ikke denne Gang blev
hindret af nogen Sargasso, gik Sejladsen kun langsomt paa Grund
af Admiralskibets overordentlig ringe Sejlhastighed. Det varede ogsaa
hele 20 Dage, førend det første Land kom i Sigte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
