Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' anden Rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 187
Det var den 3. November, da den i Admiralskibets Stortop
posterede Udkigger med en dundrende Stemme raabte: »Belønningen!
Jeg ser Land!« Underretningen spredte sig hurtig over hele Flaaden,
hvor man blev ellevild af Glæde.
Landet, man saa, var en lille flad, med dejligt grønt bevokset Ø,
der fik det talende Navn La Deseada, det vil sige den længselsfuldt
ventede — nu La Désirade. Man holdt stadig samme Kurs. Den
ene Ø efter den anden dukkede efterhaanden op over Synsranden.
Saaledes i Sydvest den lave Maria Galante, der blev opkaldt efter
Admiralens Flagskib, samt en høj klippefuld Ø, som til Erindring
om Dagen fik Navnet Dominica, det vil sige Søndagsøen.
Til denne sidstnævnte Ø, der majestætisk hævede sig op af Havet
i sit grønne Skrud, vendte Columbus sig først. Men efter i flere
Timer at have sejlet langs med dens stejle Kyst uden at kunne
finde en passende Ankerplads, overlod Columbus til et af sine andre
Skibe at fortsætte Undersøgelsen af denne Ø og styrede derpaa selv
med den øvrige Flaade tilbage til Maria Galante. Her steg han i
Land med et stort Følge. Det kongelige Banner blev rejst, Kanonerne
tordnede, og Admiralen tog Øgruppen (han havde set 6 i Nærheden
af hverandre liggende Øer) højtidelig i Besiddelse for de spanske
Majestæter.
Columbus spejdede imidlertid efter Øens Indbyggere; men
forgæves! Han kunde ikke finde det allermindste Spor til, at Øen var
beboet. Maria Galante var aldeles dækket af en yppig Skov, hvis
sælsomme Træer, pragtfulde Blomster og dejlige Frugter vakte
almindelig Beundring. Luften var stærkt krydret. Nogle af Spanierne
smagte uden videre paa en af de ukendte Frugter, der lignede et
smukt, rødt Æble, men fortrød snart deres Uforsigtighed. De
smerteligste Forgiftningssymptomer indfandt sig hurtig; Tunge og Hals
svulmede op, og hastig Lægehjælp var nødvendig for at redde de
dumdristige.
Europæerne havde her gjort et ingenlunde behageligt Bekendtskab
med det berømte Manceniljtræ, hvis ætsende Mælkesaft indeholder
en saa stærk og flygtig Gift, at man (maaske noget overdrevent)
har troet, at selv Indaandingen af Træets Duft er farlig.
Efter et Par Timers Ophold i Land vendte man tilbage til
Skibene. Ved Daggry blev en høj vulkansk Bjergkegle synlig. Rejsen
gik dertil. Snart kunde man fra Dækket se de mest storartede
Vandfald bruse nedad Bjergkolossens Sider. I Begyndelsen
antog man det for dybe Dale med blændende hvid Sne eller hvide
Gangstier, der førte langs Bjergets Sider.
Dagen efter fandt Landstigningen Sted paa denne Ø, dog ikke
uden Vanskeligheder. Columbus opkaldte denne Ø efter det berømte
Kloster Guadeloupe i Estremadura, hvis Munke Admiralen stod i
Taknemmelighedsgæld til, og nu fulgte, ifølge samtlige Fortællinger,
en Uge, rig paa vidunderlige Hændelser.
Øen var beboet. De udsendte Spejdere fandt snart en By, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
