Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' anden Rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 203
her var Tale om Mangi, hvor, ifølge Marco Polo, Byen Zaiton laa,
en By, som var bekendt for sin store Rigdom.
Columbus hørte ogsaa Tale om de i Nærheden boende
Halemennesker, der for at skjule deres Vanskabning bar lange Dragter.
Columbus tænkte sig straks den Opsigt, det vilde vække, naar han
ved den næste Audiens hos de katolske Majestæter kunde forevise
et Par Eksemplarer af disse Halemennesker. Det var under
Indflydelse af disse Historier, at følgende betegnende Begivenhed nogle
Dage senere tildrog sig.
En Del af Mandskabet var sendt i Land for at hente Vand.
Som man allerbedst var sysselsat med dette, kommer pludselig en
Bueskytte, som var gaaet længere ind i Skoven for at jage,
stakaandet farende og fortalte, at han ved at lure efter Vildt pludselig
havde faaet Øje paa en hel Forsamling Mænd, der var klædte i
lange, hvide Klæder. Det kunde jo ikke være andre end Mangons
Mænd, der gemte deres Haler under Klæderne, disse Halemennesker,
som de just havde hørt saa megen Tale om. Spanieren havde ganske
simpelt set en Flok hvide Traner, der er ejendommelige for disse
Egne, og som de nuværende Beboere kalde »Soldater« og paa Afstand
gør et vist menneskelignende Indtryk.
Den berømte Forsker Alexander von Humboldt fortæller
saaledes om en Panik, der var ved at udbryde i Byen Angostura i
Venezuela. Beboerne her havde helt uventet faaet Øje paa en
Samling saadanne Traner, der ligesom paa Kommando havde
opstillet sig paa Toppen af en nær beliggende Høj. De hvide Gestalter
var blevne opfattede som en Afdeling Indianere, der var i Færd
med at overfalde Byen.
Columbus sendte en Afdeling af sine Folk i Land. Men til hans
store Sorg fandt de ingen hvidklædte Mænd; derimod saa de
Krokodillespor, som straks blev gjort til Fodspor efter de forfærdelige
før omtalte »guldvogtende Gribbe«, som man troede skulde findes i
Indien. Ved dette Syn blev Folkene grebne af Rædsel, og over Stok
og Sten fór de tilbage til Baadene.
Admiralen fortsatte derefter Kursen i vestlig Retning langs Kysten.
Man kunde kun ved Hjælp af Tegn gøre sig forstaaelig for de
indfødte. Columbus’ jucaiske Tolk forstod nemlig ikke det Sprog, der
taltes her paa denne Del af Cuba, der laa saa langt borte fra hans
Hjemland, Bahamaøerne. Paa Admiralens Spørgsmaal (!) svarede
de indfødte imidlertid ved stadig at pege mod Vest, og Columbus
mente, at dette betød, at der virkelig boede en mægtig Konge ad
den Kant, og at denne Konge desuden skulde være klædt i hvide
Klæder. Efter Columbus’ forudfattede Mening kunde denne Fyrste
ikke være nogen anden end selve Ærkepræsten Johannes, som
man saalænge forgæves havde søgt i alle Verdenshjørner. Man vil
jo helst tro det, man haaber!
Havet var imidlertid begyndt at blive saa grundt, at
Karavellernes Køl ofte i en foruroligende Grad skurede mod Bunden. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
