Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' anden Rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 H. H. vox SCHWERIN.
rejsende forbavsedes over de umaadelige Masser af Skildpadder, der
svømmede om i Havet, de uendelige Flokke af Duer, der formørkede
Luften, og over de Skyer af brogede Sommerfugle, der, muntert
Sværnade om Skibene.
Da nu dertil kom, at Kysten begyndte at antage en udpræget
sydvestlig Retning, tvivlede den sangvinske Columbus ikke det mindste
om, at han inden kort Tid vilde naa den gyldne Chersonesen eller
den nuværende Halvø Malakka. Det eneste, som forekom ham
mærkeligt, var, at han ingen Steder fandt nogle af alle de folkerige
Byer, som, i Følge Marco Polo, skulde findes i disse Egne.
Den overspændte Admiral byggede himmelhøje Luftkasteller.
Han havde dog svært ved at bestemme sig til, hvad han vilde. At
Cuba skulde være det samme som Zipangu, den Tanke havde
Columbus for længe siden opgivet; han havde jo i Española troet at
have fundet den sidstnævnte Ø. Skulde han nu sejle omkring
Malakkas Sydspids og saa tage Vejen rundt om Ceylon og Afrikas
Sydkap tilbage til Europa? Columpbus saa allerede i Aanden, hvor
forbavsede Portugiserne vilde blive ved at se ham komme hjem paa
denne Maade! Eller skulde han hellere forlade det indiske Ocean og
trænge frem til det røde Havs nordlige Ende og der forlade sin
Eskadre og med en Karavane følge med til Jerusalem og Jaffa, for
saa atter fra denne Havn at sejle til Barcelona? Hvilken Opsigt
vilde denne Rejse ikke vække, og hvilken uvisnelig Ære skulde
Verdensomsejleren Columbus ikke naa derved!
Men »mellem det ophøjede og det latterlige er der kun et Skridt.«
Mandskabet, blandt hvilke megen Sygdom raadede, viste alt mer og
mer deres Misfornøjelse. Det var paa Hældningen med Provianten,
og skønt Skibene flere Gange havde været underkastet Reparation, var
de dog i en meget daarlig Tilstand. Desuagtet fortsatte Columbus
endnu i nogle Dage i den en Gang tagne Retning til det Punkt af
Cubas Kyst, hvor (omkring 220 n. Br.) denne antager en bestemt
nordsydlig Retning.
Columbus beregnede, at han nu havde sejlet 335 Leguas langs
med den samme Kyst, regnet fra »Kap Alfa og Omega«. En saadan
Udstrækning kunde ingen Ø have: her befandt man sig ved det
asiatiske Fastlands Kyst!
Men nu begyndte Mandskabet højlydt at knurre. Man brød sig
ikke det mindste om hverken at se Jaffa eller at sejle paa
Middelhavet, hed det; hvad man ønskede, var at rejse tilbage til Isabella,
skønt, Gud skal vide, at det heller ikke var noget Sted at prale af!
Man kan tænke sig Columbus’ Humør. Han havde forladt
Española, der da befandt sig i en alt andet end tillidvækkende
Tilstand, for at finde Vejen til Kina og derved gendrive de Historier
om Opdagelsernes Værdiløshed, som hans Fjender lod udsprede.
Og det vilde derved uden Tvivl ogsaa lykkes ham at overvinde den
Misstemning, som han antog, at Torres’ Flaades Tilbagekomst til
Spanien havde givet Anledning til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
