Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' anden Rejse - Columbus' tredje Rejse og Syd-Amerikas Opdagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 217
bus saa pinligt. Grunden til at Kong Ferdinand i sin Tid havde
udstedt dette Edikt, var den, at Kongen kun uvillig var gaaet ind
paa at bevilge de store Privilegier, som Columbus havde forlangt.
Han havde kun givet efter for Dronningens Ønske, men han havde
aldrig kunnet forsone sig med, at der derved var unddraget Spanien
store Indtægter. Desuden havde saavel Vicente Yafiez Pinzon
som flere andre foretagsomme Mænd bestandig mer og mer
indtrængende anmodet om paa eget Ansvar at maatte sejle til Landene
i Vest.
Den anden Rejse gav ikke saa store Resultater som den foørste.
Columbus angiver selv Resultatet af sin sidste Rejse paa følgende
Maade: Han har opdaget og undersøgt 333 Mil af Fastlandet (det
vil sige Cubas Sydkyst), yderst imod Øst endvidere 700 Øer. Det
herlige Española, en Ø, der var større end hele Spanien, var bragt
under de katolske Majestæters Regimente, og hver Mand af den
talrige Befolkning maatte betale sin Tribut til Suverænerne — naar man
betænker »Maaden«, hvorpaa dette var bleven arrangeret, var det
dog ikke noget at prale med. I nautisk Henseende betegner
Columbus’ anden Rejse imidlertid et stort Fremskridt, det var
nemlig første Gang, at hele Flaader sejlede over Oceanet.
I den lange Ventetid fik Admiralen rig Lejlighed til at erfare, at
Glæden over de nye Opdagelser havde givet Plads for Skuffelse.
Mange havde troet, at Espafiolas Rigdomme straks skulde oversvøomme
Spanien. Endog Dronningen syntes nu, at de vundne Resultater
ikke var overdreven store, og der var mange, som var n est tilbøj lige
til at betragte hele det kostbare »indiske« Foretagende som ren og
skær Humbug. Blandt disse sidste var først og fremmest den orenfor
omtalte Fray Boïl. Columbus’ store Fejl var, at han stadig tal’e
om de »indiske Øers« store Guldrigdom; men de Beviser, han gav,
var lovlig smaa.
Blandt Admiralens Fjender, hvis Antal stadig forøgedes, var
mange fremragende Mænd, mellem disse var Fonseca, Minister
for de indiske Anliggender, en Mand, om hvem man maatte
forudsætte, at han forstod sig paa Forholdene i den spanske Koloni.
Columbus’ Stilling var alt andet end misundelsesværdig. Han siger
selv senere: »Da jeg forlod Indien, haabede jeg at finde Ro i
Spanien, men jeg mødte hun Modgang og Genvordigheder. «“
COLUMBUS’ TREDJE REJSE OG SYD-AMERIKAS
OPDAGELSE.
Først paa Foraaret 1498 var man færdig med Udrustningen af
de 6 Karaveller til Columbus’ tredje Rejse. Med megen Møje og
Besvær havde man faaet samlet den nødvendige Skibsbesætning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
