Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' tredje Rejse og Syd-Amerikas Opdagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 H. H. von SCHWERIN.
Ligesom ved den første Rejse havde man maattet tage Forbrydere
direkte fra Fængslerne og under Løfte om Benaadning formaaet dem
til at tage med.
Den 30. Maj 1498 løb Flaaden ud fra San Lucar de Barrameda
ved Guadalquivirs Munding. Da Columbus havde faaet at vide, at
en fjendtlig fransk Flaade laa og ventede paa ham udenfor Kap S.
Vicente, satte han Kursen paa Madeira, som han ad Omveje naaede
den 10. Juni.
Den 21. Juni befandt Eskadren sig paa Højden af Ferro; her
delte Columbus sin Flaade i to Afdelinger, hver paa 3 Skibe.
Den ene fik Ordre til at gaa direkte til Espafiola, medens han
med den anden vilde holde en sydligere Kurs.
Columbus delte nemlig den da almindelige og mærkværdige
Opfattelse, at jo nærmere man kom Ækvator, desto værdifuldere var
Jordens Produkter. Han havde hørt, at i det asiatiske Indien
fandtes der Guld, Perler, Ædelstene og Krydderier i Ækvators umiddelbare
Nærhed. Han havde ligeledes ladet sig fortælle, at de Mennesker,
der levede i det ækvatoriale Bælte, var sorte, og at Menneskenes
Hudfarve blev lysere, jo nærmere man kom Polerne. Paa sine
forrige Rejser i »Indien« havde Columbus kun truffet brune
Mennesker og kun meget faa værdifulde Produkter. Altsaa for at komme
til de sorte Mennesker og med dem de ækvatoriale Rigdomme
maatte man holde en sydligere Kurs.
Den 4. Juli forlod Columbus Kap Verdeøerne og fastholdt
resolut Kursen 120 Sømil mod Sydvest, indtil han, som han selv siger,
befandt sig paa 50 n. Br. Her kom han ind i det »stille Bælte «,
og Vinden ophørte fuldstændig. Samtidig blev Heden saa
trykkende, at man frygtede for, at baade Skibe og Mennesker skulde
forgaa. Den smæltede Tjære dryppede fra Takkelagen, Skibenes
Fuger aabnede sig. Vintønderne tørrede og faldt sammen.
Columbus maatte bruge al sin Magt og Myndighed for at holde Modet
oppe hos det forfærdede Mandskab. ;
Da efter otte Dages Forløb en gunstig Vind atter begyndte at
blæse, opgav Columbus sin Plan om at sejle til Ækvator og
forandrede Kursen til stik vestlig. Men da Heden igen tog fat,
forandrede han atter Kurs og styrede noget nordligere.
Den 31. Juli raabte den Mand, der havde Udkig, og som var
posteret i Admiralskibets Mastekurv, ned mod Dækket, at der paa
den vestlige Horisont var tre Bjergspidser synlige. Det var paa
høje Tid, thi Skibenes Vandforraad var næsten udtømt; da man
nærmede sig disse tre Bjerge, viste det sig, at de alle hørte til en
stor Ø, som fik Navnet Trinidad, til Minde om den Hellige Tr
eenighed.
Efter nogen Tids Søgen fandt Columbus en Havn, hvor han
kunde forny Flaadens Vandforraad. De traf ingen indfødte ved
Stranden, men længere inde i Landet kunde man se deres Boliger,
der var omgivne af vel vedligeholdte Haver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
