Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' tredje Rejse og Syd-Amerikas Opdagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 H. H. vox SCHWERIN
Men hvorledes bringe slig Opfattelse i Samklang med Columbus’
ofte anførte Anskuelse om Jordens Klodeform, en Anskuelse, som han
forsvarede med megen Dygtighed for Juntaen i Salamanca! Det
lader sig simpelt hen ikke gøre, og Modsigelsen lader sig ikke
forklare. Der er ingen anden Udvej end at slutte sig til den
Anskuelse, at Columbus’ Begreber paa den Tid stadig blev mere og
mere forvirrede. Det kan jo tænkes, at Admiralen i den forbistrede
vedholdende Hede, som han kort i Forvejen havde været udsat for,
kan have faaet Solstik. Den allerede i Forvejen overspændte Mand
kan jo meget vel tænkes, ligesom saa mange andre, at have faaet
et Knæk af den tropiske Sol; man har fra flere Sider adskillige
Beviser paa Admiralens (ganske vist forbigaaende) Utilregnelighed i
den nærmest paafølgende Tid.
Efter fire Dages Sejlads fik man den 19. August 1498 Española
i Sigte. Det varede dog nogen Tid, førend Columbus kunde mødes
med sin trofaste Broder Bartolomeo, der naturligvis havde mange
vigtige Nyheder at melde om Forholdene i Kolonien. Hans
Rapport indeholdt i det væsentlige følgende: Bartolomeo havde under
Admiralens Fraværelse opdaget nye Guldegne, og allerede 1496
havde han paa Øens Sydkyst anlagt Søndagsbyen San Domingo,
Europæernes ældste endnu eksisterende Nybygd i Amerika. Han havde
endvidere undersøgt den største Del at Øen, og han havde anlagt
en Række med hinanden korresponderende befæstede Pladser samt,
som det synes os unødigt strengt, undertrykt de indfødtes
Rejsningsforsøg. Saaledes havde han for Eks. ladet en Del Indianere
brænde paa Baalet, til Straf for at de havde forgrebet sig paa et
spansk Kapel; den samme Fremgangsmaade forøvrigt, som den
»hellige Inkvisition« til Regeringens fulde Tilfredsstillelse anvendte
hjemme i Spanien.
For saa vidt var alt godt; men hertil sluttede sig nu den sørgelige
Kendsgerning, at de fleste af de spanske Embedsmænd havde
sammensvoret sig mod Diego Colon, Statholderen i Isabella. De
sammensvornes Leder var Overdommeren Roldan, der ikke havde
kunnet erhverve sig nogen anset Stilling i Spanien. Columbus
havde imidlertid personlig anbefalet ham hos de spanske Majestæter
til den høje Værdighed, han nu var i Besiddelse af.
Bartolomeo havde ganske vist splittet Oprørerne, og Roldan var
flygtet til Xaragua, paa Øens sydvestlige Del. Her samlede han
alle de Spaniere, der var misfornøjede med Familien Colons Styre,
og til disse misfornøjede sluttede sig snart alle Koloniens
uvederhæftige Elementer, for hvem enhver Tanke om Disciplin var forhadt.
Adelantadoen havde kort i Forvejen og under højst romantiske
Omstændigheder tvunget Xaragua til at betale Tribut til Spanien.
Kaziken her, B ehech io, til hvem hans Søster, Caonabós Enke, den
billedskønne Anaccana, havde taget sin Tilflugt, var under
Paavirkning af denne usædvanlig begavede Kvinde bleven venlig stemt
mod de fremmede. Kaziken onskede derfor med saa faa Omstæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
