Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' tredje Rejse og Syd-Amerikas Opdagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 233
Til dette overraskende Resultat kommer han paa følgende Maade:
Den hellige Augustinus havde sagt, at Verden skulde bestaa i
7000 Aar; nu havde berømte Kosmografer og Astrologer bevist, at
der var forløbet 5,344 Aar indtil Kristus’ Fødsel. Lagde man nu
denne Tidsregnings 1,501 Aar til disse 5,344 Aar, fik man 6,845,
saaledes blev der 155 Aar tilbage af de 7000. Dette kunde jo ikke
være tydeligere !
Støttende sig til disse veltalende (1) Tal, prøvede Columbus paa
at overbevise Ferdinand og Isabella om, at de af Gud var bestemte
til, medens Tid var, at udbrede den sande Tro over hele Jorden.
De kongelige kunde desværre kun vanskelig følge Columbus i
alle hans dybsindige Beregninger, og allermindst kunde han
overbevise dem om, at han var den selvskrevne Leder af dette store,
eventuelle Korstog.
At Columbus, ved at forfægte saadanne fantastiske Planer, ikke
havde store Udsigter til at skaffe sig Tilhængere ved Hoffet, er en
Selvfølge. Og det forbavser os mere, at han virkelig tilsidst fik de
nødvendige Midler til en ny Ekspedition, end at det varede saa længe,
inden han opnaaede det.
Grunden til, at Ekspeditionen omsider kom i Stand, maa søges
i, at Columbus, i det mindste til Tider, ikke havde slaaet alle
praktisk udførlige geografiske Foretagender ud af Tanker. Paa sin
sidste Rejse havde han med stor Opmærksomhed iagttaget den
vældige Havstrøm, der i vestøstlig Retning løb langs med
»Paradislandet« og »Perlekysten«, det vil sige Syd-Amerikas nordlige Kyst.
Columbus’ Mening var nu at følge denne Strøm, der, som han
mente, førte til det af Portugiserne under Gama naaede asiatiske
Indien. Det var paa Grund af denne hans saa bestemte Plan og
noget maaske ogsaa for at blive den i Længden yderst besværlige
Admi-ral kvit, at de kongelige endelig tilsidst bifaldt hans Anmodning.
Columbus’ fjerde Rejse kan med Rette betragtes som direkte
foranlediget af Gamas heldige Rejser i Indien, der fuldstændig
stiller Columbus’ Rejser til Cathay(1!) og Zipangu(1) i Skyggen.
Denne Rejse var Spaniens Svar til Portugal. Men eftersom
Spanierne ikke vovede at gaa øst om den pavelige Demarkationslinie,
blev de nødsagede til at vælge den vestlige Vej til de eftertragtede
Egne. Det drejede sig nu nærmest om at lede sig frem fra det
Atlantiske til det Indiske Ocean gennem Malakkastrædet, om hvis
Eksistens man havde en dunkel Anelse. Efter Columbus’ Mening
skulde dette Sund ligge sydvest for Espafola, et Steds mellem
Perlekysten og Cuba.
Denne ny Flaade var imidlertid meget fordringsløs; den bestod
kun af 4 Karaveller, hver paa 50—70 Tons, den sammenlagte
Besætning bestod af 150 Mand. Saavel Bartolomeo Colon som
Admiralens unge fjortenaarige Søn, Fernando, fulgte med paa
Rejsen.
Meget betegnende fik Columbus mange Instrukser af de konge-
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
