- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
234

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' tredje Rejse og Syd-Amerikas Opdagelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234 H. H. von SCHWERIN

lige. Han skulde saaledes sejle lige mod Vest og undgaa Española
samt ikke gøre nogle af de indfødte til Slaver. Som man ser,
gennemskuede Ferdinand og Isabella sin ganske vist meget begavede,
men meget ofte upaalidelige Befuldmægtigede, og havde derfor taget
deres Forsigtighedsregler. Endvidere lød Instruksen paa, at
Ekspeditionen skulde medtage et Par Mænd, som forstod arabisk,
ligesom ogsaa en Notarius, der skulde føre en fuldstændig Protokol
over alle Rejsens Hændelser; dette sidste sandsynligvis for at
betrygge sig mod de utallige Skipperhistorier, som de ved tidligere
Lejligheder, enten de saa vilde eller ej, havde maattet sætte til Livs.

Eskadren forlod Cadiz den 11. Maj 1502; man lagde Vejen over
de Kanariske Øer, og efter en let Overfart naaede man den 15.
Juni de Smaa Antiller. Det var Columbus’ Hensigt at sejle direkte
derfra til Jamaica, men et langvarigt Uvejr lagde Hindringer i
Vejen. Han paastod i det mindste, at et af hans Skibe havde lidt
megen Skade, og under dette Paaskud var det, at Columbus
trodsede de kongelige Instrukser og satte Kursen paa Española, for at
se, om han ikke der kunde ombytte det beskadigede Skib med et
andet sødygtigt.

Men da Columbus efter Ankomsten til San Domingo skriftligt
henvendte sig til Ovando, nægtede denne ham Adgang til Havnen.
Dette var uden Tvivl i Overensstemmelse med de strenge Ordrer,
Guvernøren havde faaet til ikke at tillade hverken Columbus eller
hans Brødre at betræde Espafñolas Jord førend paa Hjemrejsen til
Europa ;

Der var saaledes intet andet for Columbus at gøre end atter at
begive sig ud paa det oprørte Hav. Om dette Uvejr, en af de i
Vest Indien sædvanlige hærgende Storme, ved Samtidens Forfattere
meget at fortælle. En Del af Ovandos Flaade laa just i San
Domingos Havn, parat til at afsejle til Spanien, medførende 100,000
Pesosi Guld til Regeringen samt en betydelig Mængde af dette ædle
Metal, tilhørende forskellige Privatpersoner. Columbus havde, ved
Hjælp af sine astronomiske Tabeller og sit praktiske Kendskab til
disse Egnes meteorologiske Fænomener, udregnet, at der ved
denne Tid kunde ventes en »kritisk Dag« med voldsomme
Hvirvelstorme. Det fortælles, at han paa det indstændigste havde
fraraadet Guvernøren at lade den rigt lastede Flaade begive sig
afsted, inden denne truende Storm var overstaaet. Men hans
Advarsler var omsonst. Flaaden løb ud af Havnen; men den 14. Juni
udbrød der virkelig en saa voldsom Orkan, at Flaaden mistede 20
Skibe, der gik under med Mand og Mus.

Mellem de forulykkede befandt sig mange af Columbus’ værste
Modstandere, som for Eksempel Roldan og Bobadilla, hvilket
Admiralen straks udtydede som en Slags Gudsdom over sine
Fjender. Columbus’ egen lille Eskadre havde ogsaa været udsat for
Orkanen, men da han var forberedt paa, hvad der skulde komme,

C

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free