- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
235

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Columbus' tredje Rejse og Syd-Amerikas Opdagelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE OPDAGELSESREJSER 235

holdt han sine Skibe tæt ind under Land, saa at han klarede sig
uden nogen nævneværdig Skade.

Da Stormen havde lagt sig, styrede Columbus mod Vest i den
Hensigt at naa Asiens Fastland og der finde det Sund, der endelig
skulde føre ham til Krydderiernes Land, det »virkelige« Indien.

Den lille Flaade blev hurtig af den stærke Storm ført mod Vest,
saa at den snart befandt sig i en betænkelig Nærhed af
»Dronningens Haver«, disse smaa Koralsværme, som gjorde Sejladsen ved
Cubas Sydkyst saa farlig, hvad Columbus allerede paa sin anden
Rejse havde erfaret.

Kursen sattes derfor mod Sydvest, og den 30. Juli saa man
Bjergene paa Honduras nordlige Kyst, i Nærheden af den nuværende
By Truxillo. De indfødte her syntes at tilhøre en helt anden Type,
end den de tidligere havde set. Hvad der imidlertid mest
forbavsede Ekspeditionen, var Synet af et meget ejendommeligt Fartøj, som
man ikke havde ventet at faa at se her i disse Farvande.

Det beskrives saaledes: Skønt det var forfærdiget af en eneste
Træstamme, var den dog af »samme Størrelse som en spansk
Galease« og havde en Bredde af 8 Fod. Det blev drevet frem af 25
Roere; et Tag af Palmegrene bekyttede mod Regn og Sol. Der var
baade Kvinder og Børn med om Bord samt forskellige
Handelsvarer. Ved Synet af disse Varer forstod Europæerne straks, at
dette var et Folk, der i Kultur stod langt over de Stammer, man
tidligere havde truffet. Mellem Varerne bemærkedes brogede Stoffer,
Skjorter uden Ærmer, Bomuldsklokker, samt Sager af støbt Kobber,
saasom Fade, Økser og flere Slags Husgeraad. Der fandtes tillige
vel forarbejdede Træsværd med dobbelt Æg, der var lavet af yderst
skarpe Flintestene, som med stor Kunstfærdighed var indlagt i
Træet. Som Skillemønt brugte de Kakaobønner, hvoraf de
foretagsomme Handelsmænd havde medbragt et betydeligt Forraad. Deres
Levnedsmidler bestod af Patater (Kartofler), Yamsrødder og Majs
samt en Slags Øl, der blev tilberedt af Majs.

Disse indfødte tilhørte Maygastammen, fra hvilken som bekendt
mange meget fremragende arkitektoniske Mindesmærker i Yucatan
stammer. I Stedet for at skaffe sig Underretning om dette
Handelsfolks Hjemland og Pladsen for deres Kultur, siges det, at
Columbus udelukkende interesserede sig for at faa alt at vide om
Guldets Hjemsted. Mayaindianerne skal da have givet Columbus
Anvisning paa et mod Syd beliggende Guldland, hvilket man har
ment var Veragua. For Columbus var dette Land identisk med den
Gyldne Chersones eller Malakkahalvøen. Efter hans Mening laa
Ganges-Landene kun 10 Dagsrejser paa den anden Side af denne
Halvø.

Det er ofte paavist, hvor helt anderledes alt var gaaet, hvis
Columbus var sejlet mod Nord; han vilde jo i saa Tilfælde være
kommen i Berøring med Yucatans og Mexikos højt udviklede Kultur.
Men han vedblev haardnakket, trods Vind og Strøm, at arbejde sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free