Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De sidste Aar af Columbus' Liv. Hans Efterkommere. Hans Personlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 H. H. von SCHWERIN
høj en Grad manglede Helstøbthed. Denne ejendommelige Mand
var nemlig en Sammensætning af skarpt kontrasterende Elementer,
hvis forskellige Egenskaber er blevet bedømte hver for sig uden
Sammenhæng med hverandre, saaledes at Meningerne ofte er gaaede
i stik modsatte Retninger.
Columbus blinde Beundrere har næsten betragtet ham som en
Helgen — et Verdensgeni, medens atter andre er gaaede til den
modsatte Yderlighed og har fremstillet ham som en halvgal
Eventyrer, der hovedsagelig lod sig lede af lave Bevæggrunde.
Vil man forsøge at tegne et med Virkeligheden overensstemmende
Billede af denne højst interessante Mand, maa man frem for alt
huske, at Columbus var et typisk Barn af sin Tid og uvægerligt
maa bedømmes ud derfra, men paa den anden Side er det ogsaa
vor uvægerlige Pligt at bedømme ham ud fra de fastslaaede moralske
Love, der er uafhængige af og hævede over hver speciel Tidsalder.
En retfærdig Dom over Columbus maa imidlertid blive ganske
streng — altfor streng maaske for dem, der i Columbus har villet
se en Ridder uden Dadel en paa ingen Maade berettiget Opfattelse
af Manden.
Vi maa navnlig ikke glemme de stadige Omskiftninger, desværre
ikke altid til det bedre, i hans moralske Karakter, hans Forestillinger
og hans Sindstilstand. Han var paa den ene Side en Slave af sin
altfor livlige Fantasi, og paa den anden Side nærede han en
lettroende og kritikløs Ærefrygt for alle mulige ældre Autoriteter; han
stolede saaledes mere paa Toscanellis Kort end paa sine egne Øjne,
der ofte modsagde disse Kort.
Det kan heller ikke nægtes, at Columbus udmærkede sig ved en
udpræget (efter Tidens Skik meget udvendig) Religiøsitet, der i
Aarenes Løb udartede til kras Overtro. Alt vidner om, at han
tilsidst nærede den fulde og faste Overbevisning, at det guddommelige
Forsyn havde overdraget ham en uhyre vigtig Specialmission. I
sin sidste Levetid paastod han saaledes, at navnlig hans første Rejse
havde været et Underværk, og at den hellige Treenighed havde
indgivet ham den direkte Indskydelse til denne, og hans sidste
Opfattelse var, at hans Sømandsdygtighed, den han i Begyndelsen havde
været saa stolt over, aldeles ikke havde været ham til nogen Nytte.
Hans Mening var, at det, som stod i den Hellige Skrift, havde
maattet gaa i Opfyldelse.
Det gik endogsaa saa vidt, at Columbus aabenlyst viste sin Foragt
for de af Videnskaben en Gang for alle fastslaaede Resultater. Han,
der oprindelig udmærkede sig ved sin ualmindelig skarpe
Iagttagelsesevne overfor Naturens forskellige Fænomener, han betænkte
sig tilsidst ikke paa at fornægte — Jordens Kugleform! Columbus
viser os i denne sørgelige Periode af sit Liv det lærerige Billede af
en Mand, der først viser andre Vejen, og saa siden selv farer vild.
Men netop i denne halsstarrige Hængen selv ved de urimeligste
Teorier ligger maaske Columbus’ fornemste Styrke, netop denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
