Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De sidste Aar af Columbus' Liv. Hans Efterkommere. Hans Personlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 253
urokkelige Overbevisning var det, der gav ham, denne Handlingens
Mand, Styrke til at udføre den Stordaad, der gjorde ham
verdensberømt. Hans i alle kritiske Situationer store Ihærdighed og ydmyge
Standhaftighed fortjener vor udelte Agtelse.
Det kan ikke nægtes, at Columbus paa en vis Maade var en
from Mand, men dette hindrede ham ingenlunde i hyppigt at begaa
saadanne Handlinger, der ikke stemte overens med den kristne
Morals Grundsætninger. Under Paavirkning af en umættelig
Ergerrighed og en overdreven Selvtillid viste han sig undertiden
aldeles ligegyldig lige over for sine Medmenneskers lovlige Krav. Det
Ordsprog, at Hensigten helliger Midlet, var ingenlunde fremmed for
ham, ligesom man heller ikke kan rense ham for den Beskyldning
for Gerrighed, der er rettet mod ham.
Columbus’ Dygtighed som Sømand er aldrig bleven bestridt
af nogen Sagkyndig, han var sikkert lige saa meget hjemme i
Navigation som nogen anden paa hans Tid. Noget helt andet bliver
det, hvor Talen drejer sig om Videnskabelighed, hvilken man
(navnlig efter Nutidens Begreber) ikke kan tillægge ham i nogen
særlig Grad. Hans astronomiske Observationer f. Eks. lod meget
tilbage at ønske, gennem Litteraturen havde han dog indhentet saa
meget, at han kunde anstille værdifulde naturvideuskabelige
Iagttagelser; saaledes indeholder hans Arbejde »De fem Zoners
Beboelighed«, hvori han bestrider, at Kulden og Varmen lægger
Menneskene Hindringer i Vejen for at kunne opholde sig paa forskellige
Dele af Jorden, mange bemærkelsesværdige Tanker. Skønt Columbus
i en vis Periode af sit Liv havde læst en hel Del (se oven S. 131),
var han dog langt fra nogen lærd Mand, han forstod ikke tilbørlig
at ordne sine boglige Kundskaber, saaledes at der altid hæftede
noget af Dilettantens Uvederhæftighed ved ham.
Menneskeheden har imidlertid al god Grund til at prise sig lykkelig
over, at Columbus ikke var nogen skarpsindig lærd Mand; havde
han nemlig faaet den rette Opfattelse af Jordens Størrelse og det
europæisk-asiatiske Jordomraades virkelige vest-østlige
Udstrækning, havde han sikkert betænkt sig mere end en Gang paa at give
sig ud paa sin første Rejse; ja, den var sandsynligvis aldrig kommen
i Stand. Som vi har set, var det jo heldige Misforstaaelser i denne
Retning, der gjorde, at Columbus’ Rejse kronedes med Held.
Da den Masse Afbildninger, der findes af Columbus, ikke har
den ringeste indbyrdes Lighed, staar man raadvild ved Beskrivelsen
af hans Ydre. Med en vis Ret af Sandsynlighed anser man det her
gengivne Billede (Side 128) for at være ægte, Hgesom ogsaa Las
Casas, der personlig kendte Columbus, giver en Beskrivelse af ham,
der gør et meget troværdigt Indtryk. Ifølge denne Beskrivelse skal
han have været stor og kraftig med et langagtigt, noget fregnet
Ansigt, Ørnenæse og livlige, graa Øjne, samt i sine yngre Dage rødligt
Haar og Skæg; men allerede i tredive Aars Alderen, begyndte han
at blive graahaaret, saa at han tidlig saa meget ældre ud, end han var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
