Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den "ny Verden"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 255
(R. J. = Januar-Floden), som fik dette Navn, fordi man antog
denne Kystindskæring for en Flodmunding. Hvor langt Vespucci
trængte frem Syd paa, ved man ikke; selv mener han, at han
naaede 520 S. Br., og han beretter, at han der fandt en af
Klipper omgiven, øde og ubeboet Kyst. Derfra tiltraadte man
Hjemrejsen. Man har ment, at Vespucci her havde gjort
Bekendtskab med Patagoniens Kyst, eller at han havde opdaget
Falklandsøerne, ja, endogsaa det ved Grænsen af det Antarktiske Ocean
beliggende Syd-Georgien.
Vespuccis Beretninger indeholder Overdrivelser, og det er derfor
meget svært at afgøre, hvor langt sydligt han naaede. Dette
fremgaar tydeligt af den Redegørelse, som Vespucci har afgivet om sine
astronomiske Iagttagelser. Han undlader nemlig at omtale, at
Stjernebilledet den Store Bjørn paa noget Tidspunkt aldeles var
forsvundet fra Synskredsen, et Stjernebillede, han ellers nøje passer
paa. Og dette maa have været Tilfældet, hvis han virkelig
har naaet en saa høj sydlig Breddegrad, som han selv paastod.
Amerigo Vespucci var født i Florenz 1462 og tilhørte en
gammel oprindelig formuende Familie. Omkring Aar 1490 sendte
Medicéernes store verdensberømte Handelshus Amerigo til Spanien
i et meget vigtigt Anliggende. I Sevilla traadte Vespucci 1795 i
Forbindelse med det florentinske Købmandshus Berardi, der havde
paataget sig at udrede Columbus’ anden Ekspedition. Da Berardi
døde 1496, overtog Vespucci Ledelsen af Forretningen. Men længe
varede det ikke, førend han lod Købmandsskab være Købmandsskab
for at kaste sig over Kosmografi og Navigation, der alt i lange Tider
havde optaget hans Tanker.
Følgerne af den ovenfor omtalte Rejse, bekostet af den portugi-
siske Stat, blev i geografisk Henseende af særlig Betydning.
Efter Hjemkomsten skrev Vespucci nemlig et Brev til Lorenzo
de Medici i Florenz, en Fætter til »Lorenzo den Store«, hvori han
gav en Skildring af de Lande, han nylig havde besøgt, og han
udtaler her udtrykkelig, at disse udstrakte sydlige Lande aldrig
tidligere havde været kendte af Europæerne. Han siger endvidere, at
dette mægtige Land med Rette fortjente at kaldes en ny Verden,
i Modsætning til Europa, Asien og Afrika, der var kendte fra Arilds
Tid.
Dette Brev, der blandt andet indeholdt Skildringer af
Syd-Amerikas henrivende Kystlandskab og den sydlige Stjernehimmels
Herlighed, vakte en vis og ikke uberettiget Opsigt. Brevet blev 1503
oversat paa Latin og trykkedes Aaret efter i Paris. Amerigos
Anskuelser er allerede angivne paa selve Titelbladet, hvor Ordene
Mundus Novus, d. v. s. den ny Verden, staar at læse.
Imidlertid havde Vespucci paa ny deltaget i en portugisisk
Ekspedition, som under Coelhos Ledelse i Aaret 1503 afgik til
Brasilien. Eskadren, der bestod af 6 Skibe, havde faaet til Opgave at
sejle i sydvestlig Retning til Indien og navnlig Malakka, en Opgave,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>