Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernando Cortez og Mexikos Erobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 259
paa stadig at udvide det spanske Virkefelt. Han udsendte saaledes
i Aaret 1517 en lille Flaade paa 3 Skibe under Anførsel af
Córdova, »en klog og dygtig Mand, der udmærket forstod at dræbe og
indfange Indianere. «
Ekspeditionen udgik fra Habana og fulgte Cubas Nordkyst til
Øens vestligste Pynt San Antonio, hvorfra man efter 9 Dages haard
Sejlads naade Yucatanhalvøens nordøstlige Hjørne, Kap Catoche.
Rejsen fortsattes i vestlig Retning langs med Kysten, og nu saa
Spanierne for første Gang tydelige Spor af den højere orientalske (1)
Civilisation, som de saa længe forgæves havde søgt. Forskellige
Steder paa Kysten fandt man store Byer, hvis ejendommeligt formede
Taarne og med Trapper forsynede Pyramider vakte de fremmedes
højeste Forbavselse.
De indfødte tilhørte den intelligente Mayastamme, med hvilken,
som det vil erindres, allerede Columbus havde gjort Bekendtskab.
Deres Klædedragt, der bestod af godt forfærdiget Bomuldstøj og
kunstigt sammenføjede prægtige, metalglinsende Fjer, vidnede om
udviklet Kunstfærdighed og Smag. Mayaer i store Kanoer
sværmede, som irriterede Bier, om de fremmede Skibe og optraadte i
det hele fjendtligt mod Spanierne, som de modtog med det
udfordrende Raab: Castilia! Castilia! samtidig med at de pegede mod
Øst for derved at tilkendegive, at de vel vidste, hvor de ubudne
Gæsters Hjemland laa.
Af dette Optrin fremgik det, at Spanierne ikke havde kunnet
husere paa Cuba 6 hele Aar, uden at det forholdsvis nærliggende
Fastland havde faaet noget at vide om det. Spanierne kunde
saaledes ikke gøre Regning paa at være inkognito; deres langtfra gode
Rygte var løbet i Forvejen.
De Spaniere, der gik i Land, blev lokkede i Baghold og dræbte
til sidste Mand. I Egnen ved Champoton, hvor man nødsagedes til
at gaa i Land for at hente Vand, led Spanierne et stort Nederlag,
ikke mindre end Halvdelen nedhuggedes af den mangedobbelt
overlegne Fjende, der styrtede frem i vildt Raseri, og det var med Nød
og næppe, at de resterende, der allerede var haardt saarede, kunde
redde sig om Bord i Skibene. Blandt de sidste var Córdova, der
var saaret ikke mindre end tolv Steder. Tilbågevejen til Cuba blev
straks tiltraadt, og kort efter Hjemkomsten døde Kommandanten af
sine Saar.
Nyheden om Øen(1) Yucatan eller »Ny-Spanien«, som man
allerede den Gang kaldte Landet, med sine Stenbygninger og sine rigt
udsmykkede Templer, sine veldyrkede Marker og sin civiliserede
Befolkning, bredte sig snart fra Cuba til de andre vestindiske Øer.
Alle Vegne fra strømmede uforfærdede eventyrlystne Mænd til Cuba
for under Velasques’ Fane at deltage i de nye Ekspeditioner, som
man vidste var under Forberedelse.
I April Maaned 1518 var 4 Skibe med 250 udsøgte Soldater om
Bord klar til Afsejling. Den unge foretagsomme Grijalva, Guvernø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
