Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernando Cortez og Mexikos Erobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 H. H. vox SCHWERIN
rens Brodersøn, var udset til Leder af denne Ekspedition, Rejsen
gik til Yakatans Kyst. Ved Champoton kom det til en ny Kamp
med de indfødte, og vel forberedte som Spanierne denne Gang var,
tilføjede de Fjenden et fuldstændigt Nederlag.
Grijalva fortsatte derefter forsigtigt sin Sejlads langs med den
mexikanske Kyst, hvis Indbyggere viste sig forholdsvis venlige og
indlod sig i Byttehandel med de hvide.
Paa Spaniernes Spørgsmaal om, hvor det Guld kom fra, som de
anvendte til deres Smykker, svarede de indfødte ved under
Udraabet Mexiko! Mexiko! at pege mod Vest. Dette opfattede Spanierne
som Navnet paa et i Vest liggende Guldland, et Maal, som fra dette
Øjeblik blev deres første og sidste Tanke.
Trods Befolkningens fredelige Holdning følte Spanierne dog den
dybeste Afsky ved det gentagne Syn af afhuggede Menneskehoveder
paa Stager og Menneskekroppe med udtagne Indvolde samt de
modbydeligt grinende Afgudsbilleder med deres bloddryppende Fjæs.
Efter at den mexikanske Kyst var bleven undersøgt i hele sin
Udstrækning, tiltraadtes Tilbagerejsen, og i November Maaned var
Ekspeditionen atter i Habana,
At Grijalvas Rejse vakte uhyre Sensation, er jo ikke saa
underligt. Der var nu forløbet et kvart Aarhundrede siden, Columbus
foretog sin første Rejse, og i al den Tid havde Spanierne været i
uafbrudt Virksomhed i de transatlantiske Lande; men al deres
Søgen efter den »orientalske« Civilisation havde været forgæves. I
Stedet for de pragtfulde Byer, som man havde ventet at finde, havde
man, efter endeløse Vandringer igennem mennesketomme Urskove,
kun truffet elendige Smaabyer med halvnøgne Barbarer. Trods alt,
havde de dog holdt Modet oppe; intet kunde svække deres
Overbevisning om, at de virkelig havde naaet Asien, og at der ikke kunde
være synderlig langt til Stor-Khanen, hvis Rige de fremfor alt havde
sat sig til Opgave at udforske. Nu, efter Grijalvas Tilbagekomst,
syntes det, at deres Forhaabninger endelig skulde gaa i Opfyldelse.
Paa denne Rejse havde man faaet aldeles bestemte
Underretninger om, at en mægtig Fyrste, Herre over mange Byer og Ejer af
umaadelige Dynger af Guld, ved Navn Montezuma, residerede
længere inde i Landet. Hvem skulde vel denne Potentat være, om
ikke netop den verdensberømte Stor-Khan?
Man kan ikke fortænke den ungdommelige Grijalva i, at han
nærede de aller lyseste Forhaabninger om det Storværk, han inden
ret lang Tid skulde udføre i Mexiko. Men det gik ikke, som han
havde beregnet. Grijalva faldt i Unaade hos sin mægtige og
lunefulde Frænde Velasquez, og det blev en anden forundt at høste
Frugten af hans paabegyndte Forskningsarbejde.
Denne anden var den 34aarige Fernando Cortez, som nu
paabegyndte det Værk, der skulde gøre hans Navn verdensberomt.
Efter en stormfuld Üngdoln havde Cortez i Aaret 1504 afbrudt sine
juridiske Studier ved det navnkundige Universitet i Salamanca, for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
