- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
265

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernando Cortez og Mexikos Erobring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE OPDAGELSESREJSER 265

hvis Mage man aldrig havde hørt: Man havde set to med Vinger
forsynede Taarne, der bevægede sig frem og tilbage paa Havet. Fra
et af disse Taarne havde man set en Kano sættes i Vandet, i
Kanoen saa man en Slags Mænd med hvide Ansigter og vældigt Skæg
og iførte ejendommeligt glimrende Klæder.

Pinotl skyndte sig ned til Kysten og saa her Grijalvas Eskadre.
Han gik ombord i et af de mærkværdige, bevingede Taarne og
vekslede Venskabsgaver med Befalingsmændene og fortalte samtidig
adskilligt om Montezumas Magt. Den spanske Kommandant lovede
ret snart et Genbesøg i den store mellem Bjergene beliggende By,
som han nu havde hørt saa meget om. Alt dette indberettedes til
Tenochtitlan, hvis Indbyggere stod undrende og spørgende overfor
disse Nyheder.

Det var dette astekiske Stammeforbund, som Cortez og Spanierne
med Urette opfattede som »Montezumas Rige«. Det var ogsaa en
Misforstaaelse, naar Europæerne tildelte Montezuma Titlen »Konge«
eller »Kejser «.

Muteczuma eller Montezuma var den af Folket valgte højeste Chef
for den astekiske Krigsmagt. I Overensstemmelse hermed var hans
officielle Titel Tlacatecuhtli, d. v. s. Mændenes Høvding.
Sandsynligvis forbandt han med dette Embede den religiøse Stilling som
»Ypperstepræst« eller »Medicinmand«. Naar dertil kommer, at
Montezuma tilhørte en anselig fyrstelig Slægt, af hvis Midte Astekerne i
den senere Tid plejede at tage deres Overherre, forstaar man let,
at denne Mand faktisk var den mest formaaende indenfor det
astekiske Stammeforbund.

Det Omraade, der var skatskyldigt til Astekerne, udgjorde kun
en ringe Del af den nuværende mexikanske Republiks vidtstrakte
Territorium. Den astekiske Militærstat omfattede ganske vist kun
Plateauets centrale Dele, men ved Hjælp af sin stærke Hær holdt
den de fleste af de paa begge Sider af Tehuantepec-Næsset liggende
Lande i Skræk og tvang dem til at erlægge en aarlig Tribut. Denne
bestod for en stor Del af Mennesker, der var bestemte til de blodige
Offerfester, som spillede en yderst vigtig Rolle i den astekiske
Gudstjeneste.

Der fortælles saaledes, at der i Aaret 1486 ved Indvielsen af
Krigsgudens ny Tempel i Tenochtitlan blev slagtet 70,000
Mennesker paa én Dag! Som Bevis paa, hvor lidt koncentreret den
astekiske Magt var, kan anføres, at Tlascala, en By, der laa ca. 20
spanske Mil fra Tenochtitlan, ikke blot formaaede at bevare sin
Frihed, men endogsaa af og til vovede at optage Kampen med sin
mægtige Nabo, der aldrig kunde besejre den.

I Almindelighed var Astekerne hadede og frygtede for deres
Despotisme af alle de Nabostammer, som de ved deres overlegne
Vaabenmagt havde underkuet. Særlig de nærmere Havet boende
Stammer var forlængst trætte af det Rædselsregimente, der havde sit
Hovedsæde i Byen Mexiko. Det er klart, at Cortez kunde drage

34

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free