Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernando Cortez og Mexikos Erobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 H. H. voxn SCHWERIN
Som bekendt bestaar den mexikanske Landmasses centrale Dele
af betydelige, i Gennemsnit 2000 Meter over Havet beliggende
Heøjsletter, som fra Arilds Tid er kaldt Anåàhuac eller »Søomraadet«.
For fra Havet i Øst og Vest at naa op til disse Højsletter, maa man
først gennemkrydse det for Europæerne paa Grund af sine Febre
meget usunde, hede og fugtige Kystlandsbælte eller det saakaldte
tierra ciliente, d. v. s. det varme Land. Derfra fører Vejen opad
Højlandets Sider, hvor Temperaturen, alt efter som Højden over
Havet øges, bliver taaleligere for de hvide. Man befinder sig her i
det tempererede Bælte eller tierra templada, der udmærker sig ved
en hel anden Vegetation end den varme Kystbræmmes, og fortsætter
man endnu højere op, naar man omsider Anàhuacs vidtstrakte
Højslette eller tierra fria, d. v. s. det kolde Land, der, fri for den
slappende tropiske Hede, har vist sig gunstig for Opkomst af indlandsk,
forholdsvis højt udviklet Civilisation.
I umindelige Tider havde denne Højslette været Tumleplads for
det »indiske« Nahuafolks talrige Stammer.
En af de kraftigste og mest intelligente blandt disse var Astekerne,
som sandsynligvis to tre hundrede Aar før Spaniernes Ankomst
havde slaaet sig ned ved en centralt beliggende Sumpsø og der
opført deres Hovedstad Tenochtitlan, d. v. s. Kaktusklippens By. —
Mexikos Vaaben bestaar af en paa en kaktusbevokset Klippe
siddende Ørn, der holder en Slange i Næbet — ogsaa kaldet Mexiko
efter Navnet paa en af de astekiske Krigsguder. Astekerne forstod
udmærket at drage Fordel af deres Bys i strategisk Henseende
yderst gunstige Beliggenhed. Langsomt men sikkert skulde de
omkringboende mere eller mindre nærbeslægtede Indianerstammer faa
deres militære Rædselsregimente at føle. ;
I Begyndelsen af det femtende Aarhundrede viste Tenochtitlanerne
stort politisk Skarpsyn ved at slutte Forbund med deres to
mægtigste Nabostammer Tlacopan paa Indsøens vestre Strand og Tezcuco
paa den østre. Den nærmeste Hensigt med denne astekiske
Konføderation under Tenochtitlans Ledelse, var med Vaabenmagt at
underkue de omkringboende svagere Stammer for at tvinge dem til
at betale Tribut til de Skattekrævere eller Calpexcas, som Astekerne
aarlig sendte rundt i Landet. Astekerne nøjedes i Reglen med
denne aarlige Afgift og holdt ikke de tributpligtige Omraader
militært besatte.
Derimod havde de oprettet et velorganiseret Post- og Politivæsen,
som indberettede til Hovedstaden, alt hvad der foregik af Interesse
i alle Landets Egne, selv de mest afsidesliggende. Disse Rapporter,
som befordredes fra Sted til Sted af Hurtigløbere, bestod i Reglen
af farvede Tegninger, udførte paa Lærred. Det tog tre Dage f. Eks.
at faa sendt Bud fra Tenochtitlan til den atlantiske Kyst.
Det var en saadan Skattekræver ved Navn Pinotl, der først
hørte Tale om Spaniernes Ankomst til den mexikanske Bugt. De
indfødte, der kom ilende fra Kysten, kunde fortælle en Historie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
