Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernando Cortez og Mexikos Erobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 H. H. vox SCHWERIN
Fra Cempoala, hvis Kazik havde sluttet Forbund med Spanierne,
tiltraadtes den 16. August 1519 det eksempelløst dristige Togt til
Landets Indre, efter at man havde ladet en Besætning paa 150 Mand
blive tilbage i Vera Cruz. Cortez medførte omtrent 300
velbevæbnede Infanterister, 15 Ryttere og 7 smaa Kanoner, og til denne
Styrke havde yderligere sluttet sig 1300 indfødte Krigere fra
Cempoala samt 1000 Dragere, som befordrede Trosset og Kanonerne.
Den europæiske Hær var ganske vist ubetydelig i Antal, men
den udmærkede sig desto mere ved sit indre Værd og sit moralske
Sammenhold. Infanteristernes tykke, vatterede Vaabenfrakker
beskyttede dem mod Lansestød, Pileskud og Stenkast. Deres skarpe
Toledoklinger, der med Rette var ansete for at være Datidens mest
udmærkede blanke Vaaben, formaaede at gennemhugge den stærkeste
Køllert. Deres Hagebøsser og Kanoner var ikke blot i og for sig
frygtelige Vaaben, men disse »Ildsvælg« var desuden Genstand for
Fjendens overtroiske Frygt. Men fremfor alt havde Spanierne deres
Styrke i de skrækkelige
Vidundere, Hestene. Mænd,
Kvinder og Børn grebes ved
Synet af dem af en panisk
Skræk og styrtede af Sted
som en Flok skræmte Faar.
En anset Forfatter har
derfor med en vis Ret kunnet
sige, at det var Rytteriet,
der styrtede Rigerne Mexiko
; og Pervu.
Cortez’ Artilleri. Der foreligger adskillige
morsomme Anekdoter, om
den Respekt, Hestene indgød de indfødte. Saaledes gav disse Hestene
prægtige Tæpper til at hvile sig paa og forsynede dem i bedste Me-
ning med Høns, Duer, Papegøjer m. m., for at de deraf kunde
berede sig et godt Maaltid.
I to Dage marcherede man gennem den frugtbare Slette, der laa
mellem Havet og Bjerglandets østlige Skraaning. Men Marchen blev
besværligere, efterhaanden som man fulgte den stejle Vej, der
gennem kolde og vanskelig tilgængelige Bjergpasser førte op til
Højsletten, der i flere Henseender mindede Spanierne om deres eget
Hjemland.
Der undte de udmattede Tropper sig et Par Dages Hvile.
Befolkningen viste sig meget venlig mod de fremmede.
Fra dette Raststed sendte Cortez en Afsending til den
nærliggende Fristad Tlascala med Anmodning om Tilladelse til at passere
dets Omraade som nærmeste Vej til Mexiko. Samtidig foreslog han
Tlascalaerne at indgaa et Fællesforbund med ham mod deres
Dødsfjender, Astekerne.
Da det imidlertid trak ud med Svaret fra Tlascala, overskred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
