Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernando Cortez og Mexikos Erobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 269
Spanierne i fuld Slagorden Grænsen og stødte snart paa en Hær
bestaaende af adskillige Tusinde indfødte, der med en kolossal
Overdrivelse undertiden angives til 150,000. Tlascalas ledende Mænd
havde nemlig efter store Betænkeligheder omsider besluttet at
optage Kampen mod de fremrykkende fremmede, hvis ringe Antal de
mente at kunne overvælde.
Den tlascalaske Armé var opstillet i flere Afdelinger; hver
Afdeling havde forinden Kampens Begyndelse overmalet sig med sin
særegne Farve for at gøre sig saa skrækindjagende som muligt.
Krigerne bar vatterede Harnisker og var bevæbnede med
Bambusrørsskjolde omviklede med Læder og prydede med brogede Fjer. Paa
Hovedet havde de Hjelme af grovt Læder, formede og udstyrede med
Fjerbuske saaledes, at de lignede Slanger og Jaguarhoveder. Førerne
var ganske særlig kendelige ved deres straalende, pragtfulde
Prydelser. De indfødtes Vaaben bestod af lange Buer, Pile med
Obsidianspidser, kobberbeslaaede Lanser, Kastespyd og vældige Træsværd
med dobbelt Æg, dannet af smaa, skarpe Obsidianfliser.
Den haardnakkede Kamp varede i to Dage. En Mængde
Tlascalaere faldt, særlig ved Artilleriets hærgende Virkning. Kun
ganske faa Spaniere blev saarede og et Par dræbte. Disse sidste
begravede man i al Hemmelighed, for at Fjenden ikke skulde komme under
Vejr med, at de fremmede virkelig var dødelige Væsener, noget
Indianerne knapt troede.
Aarsagen til det ringe Mandefald paa Spaniernes Side maa
særlig søges deri, at de indfødte, hellere end at dræbe deres Fjender,
søgte at fange dem levende for senere at ofre dem til deres
blodtørstige Guder. Saaledes viste det sig flere Gange, at de indfødte
uden mindste Tøven ofrede Masser af Menneskeliv under Forsøget
paa blot at fange en eneste af de fjendtlige Ryttere.
Cortez havde den største Agtelse for de indfødtes Tapperhed, og
for anden Gang sendte han Bud til Tlascala for paany at tilbyde
Fred. Men ogsaa nu kunde de kække indfødte kun vanskeligt
beslutte sig til at afstaa fra Kampen. De henvendte sig derfor til
deres Præster med Spørgsmaal om, hvorvidt de fremmede var
overnaturlige Væsener eller levende Mennesker af Kød og Blod. De
vise Medicinmænd gav følgende mærkelige Svar: De nyankomne var
visselig ikke Guder, men Solens Sønner, der direkte hentede deres
Kraft fra dette lysende Himmellegeme. Saa snart de ikke var
udsatte for Solens Straaler, vilde det uden Tvivl hurtigt vise sig, at
de fremmede var saarbare.
De tlascalaske Krigere ansaa Svaret for gunstigt og besluttede
derfor at rette et natligt Angreb paa Spanierne. Men paa Grund af
Europæernes Vagtsomhed mislykkedes dette fuldstændigt.
Tlascalaerne maatte med deres Blod bøde haardt for deres Forsøg paa at
overvinde »Solens Børn« i natlig Kamp. 8 .
De besejredes Raseri vendte sig nu mod Præsterne, som man
paastod havde raadet til dette Angreb. De ulykkelige Spaamænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
