Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernando Cortez og Mexikos Erobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 H. H. von SCHWERIN
som Astekerne plejede at fejre paa det store Teocallin, var Kærnen
af Landets Adel samlet i Hovedstaden. Kommandant Alvarado
fattede af en eller anden Grund den Mistanke, at Astekerne havde
dannet en Sammensværgelse i den Hensigt at befri Montezuma af
sit Fangenskab. Ubetænksomt gav han de spanske Soldater Ordre
til at hugge ind paa den forsamlede Mængde og anrettede et
frygteligt Blodbad blandt dem. Flere af Astekernes fornemste Mænd faldt
for Bødlerne, hvorefter de rovbegærlige Spaniere plyndrede Ligene
for alle de Kostbarheder, som de indfødte havde smykket sig med
i Anledning af Festen.
Følgen af dette skændige Overfald blev, at hele Hovedstadens
Befolkning i samme Nu rejste sig og kastede sig over det befæstede
spanske Kvarter med en saadan Kraft, at Alvarado i sin Vaande
gentagne Gange sendte Bud til Cortez med Anmodning om hurtig
Hjælp. Denne, som nu kunde meønstre en Stridsmagt paa 1,300
Mand lykkedes det ogsaa Midsommerdagen 1520 at naa Mexiko og
der at forene sig med Alvarado. Ved hans Ankomst var Gaderne
tomme, ingen nysgerrig Befolkning drog ham i Møde, saaledes som
da han forrige Gang gjorde sit Indtog her. En ildevarslende
Stilhed hvilede over Byen, der gjorde Indtryk af at være uddød.
Hjælpetropperne var ikke saa snart rykkede ind i det spanske
Kvarter, førend Astekerne under Anførsel af Montezumas Broder med
sand Dødsforagt rettede et voldsomt Angreb mod deres Fjenders
faste Stilling.
Kampen varede hele Dagen, og først ved Artilleriets Hjælp
lykkedes det endelig Spanierne at tilbageslaa Angriberne. Den spanske
Befæstnings Mure og Brystværn var da formelig spækkede med Pile,
og Gaarden oversaaet med Slyngesten. Særlig havde det store
Teocallin vist sig at være farlig for Europæerne; da det med sin
betydelige Højde helt og holdent beherskede Spaniernes Stilling.
Natten bragte de udmattede Spaniere kun liden Ro, og tidlig om
Morgenen begyndte den frygtelige Kamp atter. Spanierne gjorde et
Hovedudfald, medens de uafbrudt lod Kanonerne spille mod
Belejrernes tætte Masser. Med utrolig Tapperhed lykkedes det Spanierne
at indtage og ødelægge det haardnakket forsvarede Teocallin.
Cortez, der personlig deltog i det vilde Haandgemæng, som særlig
udspandt sig paa den vældige Stenpyramides øverste Platform, var
under dette udsat for den mest overhængende Fare, ud af hvilken
han kun reddede sig ved Opbydelsen af hele sin Aandsnærværelse
og Styrke. Mange Spaniere faldt og flere saaredes. Ogsaa begyndte
det at skorte paa Levnedsmidler, og det saa unægtelig meget mørkt
ud for de belejrede. I denne vanskelige Stilling fandt Cortez paa
den ingenlunde ukloge Tanke at anvende Montezuma som
Fredsmægler mellem de kæmpende Partier. Han anmodede derfor
Montezuma om at vise sig for Tenochtitlanerne og meddele dem, at de
fremmede nu var villige til at forlade Byen paa den Betingelse, at
de fik Lov til uforstyrret at afmarchere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
