Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernando Cortez og Mexikos Erobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 283
Efter et Øjebliks letforstaaelig Tøven traadte Montezuma i fuld
Ornat ud paa Paladsets Platform. Ved Synet af ham standsede al
Larm, Lanser og Spyd sænkedes overfor Astekernes
Overbefalingsherre, og en ærbødig Tavshed raadede, da han begyndte at tale til
Folkemassen. Han erklærede, at han ikke befandt sig i
Fangenskab, og at Spanierne havde til Hensigt ufortøvet at drage bort.
Man burde derfor helt og holdent indstille Kampen. Folket
opfattede disse Ord som Fejghed fra Montezumas Side og svarede med
en Byge af Pile og Sten. Inden de omkring staaende Spaniere
kunde naa at værge ham med deres Skjolde, fik Moutezuma flere
Saar og ramt af en Slyngesten styrtede han bevidstløs til Jorden.
Da den ulykkelige igen vaagnede af sin dødlignende Bedøvelse,
blev han overfalden af en voldsom Fortvivlelse, og rasende afviste
han al Lægehjælp og rev Forbindingen af sine farlige Saar. Efter
tre Dages Forløb døde han. Ifølge andre Beretninger skal
Spanierne have kvalt den ulykkelige Fyrste, da de mente det for
besværligt at slæbe ham med paa det vanskelige Tilbagetog, som de
vidste forestod. :
Montezuma var omtrent 41 Aar og havde i 18 Aar staaet i
Spidsen for det astekiske Statsforbund. Han efterlod sig talrige
Efterkommere, blandt andet en Søn og en Datter, der antog
Kristendommen og senere ved »europæiske« Giftermaal var Ophav til meget
fornemme, spanske Familier. Kejserinde Eugénie af Frankrig,
Napoleon III.s Gemalinde, siges bl. a. at nedstamme fra Montezuma.
Med Montezumas Død mistede Astekerne al Besindelse. De vilde
nu først og fremmest tilfredsstille deres glødende Hævngerrighed og
fuldstændig tilintetgøre de fremmede. Cortez indsaa selv, at
Stillingen var uholdbar, og han besluttede derfor at tiltræde
Tilbagetoget over den Stendæmning, der førte til Søens vestlige Strand, og
man besluttede, at dette skulde ske Natten til den 1. Juli.
Man fastsatte følgende Marchordning: 200 Infanterister under
Sandovals Kommando dannede Fortroppen, Cortez selv omgiven af 100
af sine bedste Krigere kommanderede Centrum, hvor ogsaa Trosset
og nogle Kanoner befandt sig, medens de fleste af disse sidstnævnte
tildeltes Bagtroppen.
Ved Midnatstid var alle Spanierne forsamlede i Fæstningens store
Gaard. En Præst læste en Messe og anraabte den Almægtige om
Beskyttelse for Nattens Farer. Natten var mørk, og en tæt Regn
bidrog end yderligere til at forøge det dystre i Situationen.
Det højst betydelige Guldforraad kunde ikke medtages paa Grund
af dets kolossale Vægt. Kun den for Kongen bestemte Andel blev
indpakket. Cortez gav derefter Soldaterne Tilladelse til at tage for
sig af denne Skat, saa meget de ønskede. Han advarede dem dog
udtrykkeligt mod at belaste sig for stærkt; men denne hans
Opfordring blev dog ikke efterkommen af alle, og mange Spaniere maatte
denne Nat bøde med Livet for deres Begærlighed. Nogle generedes
i saa høj Grad af deres Guldbyrde, at de ikke tilstrækkeligt kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
