- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
290

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernando Cortez og Mexikos Erobring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290 H. H. von SCHWERIN

I de tre efter Erobringen følgende Dage drog et ynkeligt Tog
paa 30,000 udtærede Mænd, Kvinder og Børn over Byens
Dæmninger bort til Fastlandet. Det var Hovedstadens overlevende
Befolkning. Man regner, at 50,000 af Byens Indbyggere var faldne
som Offer for Fjenden, Pesten og for Savn af alle Slags.

Byen jævnedes med Jorden, ligesom det fordum af Titus erobrede
Jerusalem. Den store Teocallin sløjfedes, og paa dens Tomt blev
der opført en pragtfuld Kirke. En ny By med brede Gader rejste
sig paa den gamle Bys Plads, og i Løbet af faa Aar havde 2,000
spanske Familier bosat sig der, og allerede i Aaret 1524 steg det
spanske Mexikos Befolkning til 30,000 Mennesker.

Sejrherrerne tilbragte de nærmeste Dage med Afholdelsen af
store Fester med Gudstjenester og med Deling af Byttet. Da dette
senere syntes Spanierne mindre, end de havde gjort Regning paa,
gjorde de sig skyldige i den bekendte Skændighed at underkaste
deres heltemodige Modstander Guatemotzin Tortur for at faa
Oplysning om, hvor Astekerne havde skjult deres største Skatte. At
Astekerne under den sidste fortvivlede Kamp havde nedsænket store
Masser Guld og Sølv i Søen, er en Antagelse, der har meget for sig.

Den unge Fyrste samt en af hans Underhøvdinge blev pinte ved
en sagte Ild af de spanske Bødler, der forgæves søgte at aftvinge
den karakterfaste Mand et eneste Ord. Da den ved hans Side paa
den glødende Rist udstrakte Kazik bukkede under for Smerter og
begyndte at jamre sig, sagde Guatemotzin til sin klejnmodige
Lidelsesfælle følgende berømte Ord, der vidnede om stor Sjælsstyrke:
»Naa, jeg da, ligger jeg paa Roser2?«

Det erobrede Land, som Cortez gav Navnet Ny Spanien,
organiserede han med stor Dygtighed. Hans Opgave lettedes dog derved,
at Rygtet om Mexikos store Rigdomme havde givet Anledning til
Udvandring i stor Stil fra Spanien til de nyerhvervede Landsdele.
Aar 1522 udnævntes Cortez højtideligt af Karl V til Statholder
over den spanske Provins hinsides Atlanten. Han stod da paa sin
Lykkes Tinde.

Den rastløse Mand kunde imidlertid ikke finde sig i uafbrudt at
blive paa en og samme Plads, og snart ser vi ham atter sysselsat
med Forberedelser til nye Opdagelser og Erobringer. Særlig
beskæftiger han sig med den Idé at finde et centralamerikansk Sund.
Betydningen af en saadan direkte Gennemfart gennem helt og
holdent spansk Territorium var bleven væsentlig større, efter at det
var lykkedes Magelhäens, følgende den lange Vej omkring Fastlandets
Sydspids, at arbejde sig frem til Molukkerne igennem det stille Hav.
De forskellige af Cortez udsendte Ekspeditioner, som havde det Maal
for Øje at opdage det eftertragtede Sund, maatte vende om med
uforrettet Sag.

Disse Rejser havde imidlertid til Følge, at største Delen af de
centralamerikanske Lande, Guatemala, Honduras og Yucatan, blev
nøje undersøgte fra Hav til Hav og underlagte Spaniens Krone

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free