Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernando Cortez og Mexikos Erobring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 291
Kommende fra den anden Side, havde Spanierne allerede slaaet sig
ned i Nicaragua, og paa denne Maade mødtes de to Erobringszoner,
den nordlige og den sydlige.
Central-Amerikas Erobring kunde dog først fuldbyrdes efter yderst
blodige Kampe med de krigerske indfødte. Da et saadant
Erobringstog, ledet af Cortez selv, trak længere ud end beregnet, begyndte
man i Mexiko at tro, at Statholderen var omkommen, og
Misfornøjelsen brød ud i lys Lue. Cortez havde nemlig mange Misundere,
og disse indgav til Hoffet i Madrid en Mængde for Størstedelen
uberettigede Klager.
Statholderen blev endelig 1528 nødsaget til at vende tilbage til
Spanien for selv at tale sin Sag. Han gik i Land i Palos, og ved
et mærkeligt Spil af Skæbnen traf han i det nærliggende La Rabida
Kloster sammen med Eventyreren Francesco Pizarro, der snart
skulde gøre sit Navn verdensberømt ved de Erobringer i det
sydlige, der paa en saa heldig Maade kompletterede de Erobringer,
Cortez havde gjort i det nordlige.
Skønt det efter endeløse Processer lykkedes Cortez at
retfærdiggøre sig for det indiske Raad, gik det nu akkurat ham, som det
tidligere var gaaet Columbus. Raadets mægtige Præsident Fonseca,
den ulykkelige Admirals energiske Modstander, var ogsaa Mexikos
Erobrer fjendtlig stemt, og Følgen var, at Cortez ikke blev indsat
i sin tidligere Værdighed. Et af de talrige Eksempler paa den
spanske Kolonialpolitiks snæversynede Principper, der ogsaa har
været den direkte Aarsag til, at Spaniens uhyre Kolonialrige efter
Aarhundreders Misregering langsomt er henvisnet og nu for nylig
uhjælpelig er styrtet sammen.
Karl V viste i andre Henseender Cortez den største
Opmærksomhed og tildelte ham mangfoldige Udmærkelser. Men hans Majestæt
fastholdt haardnakket det Princip, ikke at betro Forvaltningen
af Kolonierne til dem, der havde erobret dem. I
Overensstemmelse hermed udnævntes Don Antonio de Mendoza, en Mand
af det højeste Aristokrati, til »Vicekonge« over Ny Spanien.
Cortez maatte nøjes med den klingende, men temmelig tomme Titel
»Admiral over Sydhavets.
Han havde dog allerede tidligere til evig Eje faaet
Besiddelsesret for sig og sine Efterkommere over en af Mexikos frugtbareste
Egne Oaxacas herlige Dal og samtidig faaet den dermed følgende
Værdighed som Marques del Valle, d. v. s. Dalens Markis.
Cortez tog efter Tilbagekomsten til Mexiko sit udstrakte
Jordegods i Besiddelse og anvendte den nærmest paafølgende Tid til at
sætte dette i den mest udmærkede Stand. Han lod saaledes
Morbærtræer plante for derved at muliggøre Silkeormsdyrkning, fra
Spanien indførte han de berømte Merinofaar og fra Cuba
Sukkerrør. Endvidere anstillede han vidtløftige geologiske Undersøgelser
i den ny Provins og gjorde her rige Kobber- og Tinfund, samt
fandt Sølvgruberne ved Zacatecas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
