- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
293

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fernando Cortez og Mexikos Erobring - De saakaldte mindre Opdagere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE OPDAGELSESREJSER 293

den store Masse, er absolut overvejende. Han udmærkede sig
saavel ved fremragende Feltherreegenskaber som ved en halsbrækkende
Tapperhed. Sine Undergivne vandt han ved sin paa en Gang
fornemme og tillidsvækkende Optræden og sin sjældne Veltalenhed, der
rev alle med sig. Hans hele Optræden var rolig og forstandig og
havde samtidig Præg af ukuelig Kraft. I Forhold til flere andre
spanske Erobrere kunde Cortez i Kraft af sine Universitetsstudier
gøre Indtryk af at være en lærd Mand. Særlig siges han at have
haft gode Kundskaber i Latin, hvad han nok ved forskellige
Lejligheder holdt af at glimre med.

DE SAAKALDTE MINDRE OPDAGERE.

Under denne fælles Benævnelse henfører man en Skare driftige
Mænd, der benyttede sig af den spanske Regerings Tilladelse til paa
egen Haand at foretage Rejser til Indien (se ovenfor S. 215, 242).
I Spidsen for mindre Ekspeditioner, som de selv udrustede,
granskede de Dele af de Omraader, som Columbus havde undersøgt
i Hovedtrækkene, og udstrakte ikke sjældent deres Undersøgelser til
Egne, hvor Admiralen aldrig selv havde været. Vi har allerede lært
flere af disse opdagelsesrejsende at kende: Yañez Pinzon,
Hojeda, Bastidas, Vespucci, de la Cosa m. fl. Ogsaa Martin
Alonso Pinzon kan med en vis Ret henføres til disse (se S. 173).

Til det allerede meddelte skal her gøres nogle Tilføjelser, der
ikke er uden Interesse. En udførligere Redegørelse for alle de
mere fortjente Mænd, der har deltaget i disse talrige
Opdagelsesrejser, kan naturligvis ikke gives her.

Som vi har set, havde Spanierne længe førend Columbus’ Død
været ivrigt beskæftigede med nærmere at udforske de paa begge
Sider af Darien-Bugten liggende Omraader i det nuværende Syd- og
Central-Amerika. Den Opfattelse var nemlig almindelig, at det
virkelige Guldland skulde findes i umiddelbar Nærhed af disse Kyster
og havde givet Anledning til, at det klingende Navn Castilla del Oro
i Almindelighed tillagdes det centralamerikanske Næs’ sydligste Del.

Særlig den utrættelige Alonso de Hojeda havde foretaget
gentagne Ekspeditioner til disse Kyster. Han havde dog ved forskellige
Lejligheder mødt en saa kraftig Modstand hos de caribiske indfødte,
at han trods sin ubændige Tapperhed mere end en Gang trak det
korteste Straa og havde maattet vende tilbage med uforrettet Sag.
Hojeda fik omsider en Medhjælper i den foretagsomme Kavaler
Diego de Nicuesa, der ved Guldvaskeri paa Espafiola havde
samlet en ikke ringe Formue.

Kong Ferdinand, der ikke sparede paa Opmuntringer, som ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free