Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De saakaldte mindre Opdagere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 H. H. von SCHWERIN
kostede ham selv noget, forlenede dem paa deres Anmodninger med
store Privilegier gældende for lange Strækninger af det caribiske
Havs Kyster. Hojedas Territorium eller Ny Andalusien, som han
efter sit eget Hjemland kaldte det, omfattede Landet Vest for Cabo
de la Vela paa Syd-Amerikas Kyst til Atrato, der dannede Grænsen
imellem de to Domæner. Necuesas Omraade Castilla del Oro strakte
sig fra Hondura-Næsset mod Øst til denne Flod. Begge blev de
udnævnte til kongelige spanske Statholdere, medens de til Gengæld
havde paataget sig at udforske disse Kyster paa egen Bekostning,
ligesom hver især paa deres Territorium havde forpligtet sig til at
anlægge to faste Pladser.
I Slutningen af 1509 startede begge de to Ekspeditioner fra San
Domingo, Hojeda først. Han, der ikke raadede over tilstrækkelige
Midler, havde ikke formaaet at udruste mere end 4 smaa Fartøjer
med 300 Eventyrere af alle Slags om Bord. Den erfarne Juan
de la Cosa fulgte dog med i Egenskab af Næstkommanderende,
ligesom den allerede da for sin Dygtighed bekendte Francesco
Pizarro. Efter en Overrejse paa 4—5 Dage steg Hojeda i Land i
Nærheden af Cartagena, det nuværende Columbia. Han indvikledes
i en yderst uheldig Kamp med de herboende Caribere, og ikke
mindre end 70 Spaniere mistede Livet. Her en Redegørelse for den
eksempelløse Katastrofe: Uden at høre de la Cosas Advarsler var
Hojeda med vanlig Dumdristighed trængt ind i Skoven for at »jage
Caribere«, en Sport, der for øvrigt var godt kendt af den spanske
Regering, der syntes at være greben af et dybt Had til disse
voldsomme, hedenske Menneskeædere. Det var hans Mening at fange
en Del af dem og derefter at sende dem til et eller andet
Slavemarked. Den foretagsomme Mand havde for øvrigt den prisværdige
Hensigt at betale sine mange Kreditorer i Española med de saaledes
erhvervede Penge — en i Teorien ligesaa simpel som sindrig Plan,
som det blot gjaldt at udføre i Praksis.
De første Byer, som Hojeda og hans Folk traf paa, og som var
forladte af sine Indbyggere, blev afbrændte. Men medens de
sorgløse Spaniere i den voldsomme Middagshede hvilede sig i Skoven,
overrumpledes de fuldstændig af Fjenden. De fleste af de hvide
faldt snart for Caribernes Pile. Disse frygtelige Vaabens Spidser
var dyppede i en voldsomt virkende Gift, udtrukket af
Manceniljtræet (jfr. S. 187). Den mindste Rift i Huden var tiilstrækkelig til
at medføre Døden. Kun nogle faa af Ekspeditionens Folk lykkedes
det at flygte til Stranden og alarmere Flaaden.
Ved Underretningen om Nederlaget satte en velbevæbnet Skare
sig i Bevægelse imod Skoven for at redde de af Spanierne, der
muligvis endnu var i Live. Redningsekspeditionen affyrede af og til
Geværsalver og lod Trompeterne lyde i den tætte Urskov, som man
omhyggeligt gennemsøgte. Men alt var forgæves; kun Ekkoet og de
til alle Sider vigende Caribers haanende Tilraab besvarede de
søgendes Signaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
