Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De saakaldte mindre Opdagere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 H. H. von SCHWERIN
f. Eks. i Aaret 1513 i en Skrivelse til Kongen af Spanien fremkomme
med Forslag om, at alle Jurister og andre studerede Folk, dog med
Undtagelse af Læger, absolut skulde forbydes at sætte deres Fod
paa Indiens Jord: »de havde alle Djævelen i sig og gjorde ikke
andet end Ulykker med deres evindelige Lovforvrængninger og andre
Nedrigheder. «“ -
Nicuesa fik ogsaa et sørgeligt Endeligt. Det havde, lige siden
han skiltes fra Hojeda, været hans Hensigt at begive sig til
Veragua for at grundlægge en Koloni der. Næppe havde han naaet
denne Kyst, førend en Storm splittede hans Flaade og ødelagde
Størstedelen af Fartøjerne.
Nu begyndte der en Fortvivlelsens Tid for Spanierne, der maatte
savne det aller nødvendigste. Sumpfeberen hærgede grusomt i deres
Rækker; Sulten rasede blandt de demoraliserede Mænd, og de greb
til alle Midler for at stille deres Kvaler. Alt, hvad der kom dem
nær, fortærede de; de modbydeligste Skaldyr, giftige Rødder og
bitre Urter. Tilsidst naaede Hungersnøden en saadan Højde, at de
maatte mætte sig med de halvraadne Indianerkroppe, som de fandt
i Skovene. Alle, der havde deltaget i dette modbydelige Maaltid,
døde imidlertid under store Lidelser. ;
Først da ethvert Haab om Undsætning maatte opgives,
indskibede Nicuesa sig med de sidste 100 Mand paa en lille Brig, det
eneste Skib, der endnu var tilbage. Sejladsen gik langs Kysten til
Panamatangen. Kronen paa Ulykkerne satte de fjendtlige indfødte
ved overalt at forhindre de hvides Landstigning. Nicuesa var
Fortvivlelsen nær. Men en Gang maatte der dog vel blive Ende paa
den lange Omflakken! Da de snart efter fik Øje paa en venlig Bugt,
udbrød han: »Her bliver vi i Guds Navn!«
Under Forsøget paa at gaa i Land, løb Skibet imidlertid paa
Grund og søndersloges af Bølgeslaget. Mandskabet kom lykkeligt i
Land og begyndte straks at anlægge et Blokhus. Men ogsaa her
blev Elendigheden blandt Nybyggerne snart rædselsfuld, og de
udmattede Europæere indsaa klart, at deres sidste Time var kommen.
De formaaede end ikke at foretage de Forholdsregler, der var
nødvendige for at tilbageslaa det Angreb, som de havde faaet at vide,
forberedtes imod dem fra de indfødtes Side.
Stillingen var saaledes fuldstændig haabløs, da ganske uventet
to fra Española udsendte Proviantskibe ankom til Ulykkesstedet.
Hermed skulde man synes, at Situationen en Gang for alle var
reddet; men dette var, som vi skulle se, ingenlunde Tilfældet. Med
sine sidste 60 Mand indskibede Nicuesa sig paa de to Skibe og satte
Kursen paa S. Maria el Antigua ved Darienfloden. Omendskønt
Nicuesa her befandt sig i sit eget Statholderskab Guld-Castilien,
nægtede de europæisk e Kolonister ham dog Tilladelse til at blive. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>