Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De saakaldte mindre Opdagere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 297
pañola. Men da de to eneste Fartøjer, som man havde til sin
Raadighed, var altfor smaa til at medtage alle Kolonisterne, besluttede
man — uhyggeligt at tænke sig — at tøve saa længe, indtil man
var bleven tilstrækkelig faa. Sumpfeberen gjorde ikke denne
Ventetid særlig lang, og med de sidste 60 overlevende afrejste omsider
Pizarro.
Men Uheldet fulgte dem til Søs som til Lands. Det ene Fartøj
gik i en Storm under med Mand og Mus, og Pizarro, som førte
det andet, var meget ilde faren, da der viste sig et spansk Skib,
der kom som falden fra Himmelen. Det førtes af den spanske
Jurist, »Baccalaureus« Enciso, der havde faaet Smag for paa egne
Veje at forsøge sin Lykke som Privatopdager og Kolonisator. Han
havde ogsaa været udsat for Modgang af forskellig Slags, og var
netop nu i en lille Flodhavn paa Columbias Kyst sysselsat med at
istandsætte sit af Stormen ramponerede Fartøj.
Enciso havde den Opfattelse, at det var uklogt helt og holdent
at opgive San Sebastian-Kolonien, og han overtalte Pizarro til
sammen med ham at vende tilbage, hvilket han ogsaa indvilligede i.
Men nu ramte Ulykken dem igen. Encisos Skib løb ved
Indsejlingen til San Sebastian paa en Klippe og sank saa hurtigt, at
Mandskabet lige akkurat naaede at redde sig i Land. Derimod mistedes
Proviant og Forraad af alle Slags, som fandtes om Bord.
Da det nu yderligere viste sig, at Indbyggerne allerede havde
faaet Tid til at ødelægge San Sebastians samtlige Bygninger i Bund
og Grund, besluttede man paa Balboas Raad at sætte over til den
modsatte Side, d. v. s. den vestlige Side af Darienbugten for at
slaa sig ned der. Man tænkte altsaa ikke paa den Omstændighed,
at det derværende Omraade udgjorde en Del af det Nicuesa
tilkendte Territorium. De to halvt forulykkede Ekspeditioner, hvis
Medlemmers Antal yderligere var bleven forringet, grundlagde der
Santa Maria el Antigua, opkaldte efter et undergørende Mariabillede
i Sevilla, et Billede, som Balboa saa op til med den inderligste
EÆErefrygt.
Enigheden i den sammenskrabede Eventyrhob varede imidlertid
ikke længe. Enciso, der betragtede sig selv som Foretagendets
retmæssige Leder, vilde skalte og valte efter eget Forgodtbefindende
og ordne alt i Overensstemmelse med sine ligesaa lærde som sikkert
i Praksis uudførlige Retsbegreber. Dette vakte den heftigste
Modstand; de tøjlesløse Eventyrere, der allerede i Forvejen kun
vanskeligt kunde finde sig i den militære Disciplin, vilde ikke
underkaste sig en Række kedelige sociale Anordninger, hvis virkelige
Indhold de aldeles ikke kunde begribe. Balboa stillede sig i Spidsen
for de misfornøjede; han lod Enciso gribe og meddelte ham, at han
havde fortabt sin Stilling som Kommandant. Han løslodes dog snart,
og det blev ham tilladt at vende tilbage til Spanien.
Balboa nærede fra den Tid en ligesaa grænseløs som komisk
Forbitrelse mod alt, hvad der hed retslærd. Han kunde saaledes
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>