Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Balboa opdager Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 311
Lige siden 1493 havde Spanierne medbragt store Mængder af
disse blodtørstige Dyr paa deres Ekspeditioner til Vestindien. I de
stadige Kampe mod Indianerne ansaa Spanierne dem for
uundværlige. Det er derfor intet Under, at man i Conquistans Annaler
finder adskillige yderst nøjagtige biografiske Notitser vedrørende
saadanne firbenede, der særlig havde udmærket sig ved sjældent Mod.
Den ovenfor omtalte Berezillo var berømt i hele Vestindien. Fra
den nedstammer bl. a. den maaske endnu mere berømte Leoncico,
Balboas tro Følgesvend, der paa dette Krigstogt til sin Herre tjente
en Sum, der løb op til flere Tusinde Kroner. Denne Hund havde
nemlig større Andel i Byttet end en almindelig spansk Bueskytte. —
Balboa paastod senere, med hvilken Ret vides ikke, at den
ovenfor omtalte Eksekution blev modtagen med stort Bifald af den
lavere Befolkning, der nærede Afsky for de højere Stænders
skammelige Laster, af hvilke den selv (?) var uberørt.
Samme Dag fortsatte Balboa Marchen mod Vest over Bjerg og
Dal gennem den vældige Urskov. Han havde faaet at vide af sine
nye Vejvisere, at man allerede fra den næste Bjergkædes Top kunde
se det »andet Hav«. Man forestille sig Balboas Glæde ved denne
Meddelelse.
Man forstaar, at han selv vilde være den første, der kunde
glæde sig ved Synet af dette saa eftertragtede Hav. Da man naaede
til Foden af det nøgne Bjergparti med sin skyomhyllede Spids, gav
han sit Mandskab Befaling til at gøre Holdt. Med Sværd i Haand,
som en Sejrherre, der drager ind i en erobret By, besteg han
Bjergets bratte Side. De tilbageblevne Tropper i Dalen fulgte med den
mest spændte Opmærksomhed deres Førers mindste Bevægelser. Kun
langsomt formaaede han at arbejde sig opad. Omsider naaede han
dog den nu af den tropiske Sol belyste Top.
Men kunde de tro deres egne Øjne. Pludselig saa de ham falde
paa Knæ og bønfaldende strække sine Arms mod Himmelen.
Balboa havde deroppe fra set det uendelige »andet Hav« for sine
Fødder. Overvældet af Bevægelse brast den hærdede Mand i Taarer
under de inderligste Taksigelser til Himmelen for det Syn, der blev
ham forundt. :
Balboas Ledsagere kunde ikke længere lægge Baand .paa deres
Følelser, i rivende Fart stormede de op ad Bjerget — op til deres
Anfører, og nu fik ogsaa de Synet af det uforlignelige Skue, der
mødte deres begejstrede Blikke. Jublende opsendte de deres
Taksigelse til den Højeste, til hvem de trods deres Raahed selv i
Kampens vildeste Tummel bestandig nærede en ubegrænset Tillid.
Greben af dette Øjebliks Entusiasme udtalte den handledygtige
Mand disse Ord til sine Følgesvende: »Castilianere! Der ser I
Maalet for alle eders Ønsker, Lønnen for alle eders Anstrengelser. Der
ruller det Havs Vover, om hvilket I har hørt saa meget, og som
omslutter de uendelige Rigdomme, som jeg saa længe har lovet eder.
I er de første, der har naaet dets Strand og skuet dets Bolger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
