- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
318

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erobringen af Peru

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

318 H. H. vox SCHWERIN

og alle Slags Strabadser ligesom i Kampe med de inafødte satte
en stor Del af Spanierne nemlig Livet til, og Almagro selv mistede
sit ene Øje.

De to Lykkeriddere lod sig dog ingenlunde afskrække af denne
Modgang, men besluttede snarest muligt at gentage Forsøget. I
Begyndelsen af Aaret 1526 var den ny Ekspedition færdig. Dens to
Skibe stod under Piloten Ruiz’ sagkyndige Ledelse. 160
Eventyrere af alle Slags, samlede med største Besvær, fandtes om Bord.
Tillige var det lykkedes at anskaffe nogle Heste.

Kursen sattes direkte paa San Juanfloden, hvor Pizarro ankom til
en By, hvor der herskede stor Velstand, og uden mindste
Betænkning lod han Mandskabet plyndre denne. Med det Bytte, han havde
erhvervet, hovedsagelig bestaaende af Guld og Slaver, vendte Almagro
tilbage til Panama for ved Fremvisning af Byttet at lokke nye Folk
med sig. Pizarro derimod blev tilbage for at indhente nærmere
Oplysninger om Forholdene her. Ruiz fulgte imidlertid Kysten mod
Syd, passerede Ækvator og naaede Kap Pasado 1 0 S. Br. Paa denne
Rejse skimtede Europæerne første Gang Kæmpebjerget Chimborazos
snedækte Tinder. :

Langs med Kysten fandtes rige, velbyggede Byer. Men Spanierne
overraskedes i allerhøjeste Grad over helt uventet at møde et
ganske mærkeligt Fartøj, bemandet med indianske Købmænd, af hvem
man fik adskillige Oplysninger om de mod Syd liggende guldrige
(og mere civiliserede) Egne, hvorfra de just kom. Det omtalte
Fartøj var en peruansk saakaldet Balza, d. v. s. en vældig Flaade tømret
sammen af Rør og lette Træstammer, forsynet med to Master,
vældige firkantede Sejl og med et sindrigt Styreapparat.

Ruiz vendte nu tilbage til det Sted, hvor han havde forladt Pizarro.
I Lejren herskede Nød, Elendighed og Modløshed. Spanierne, der under
deres Rekognosceringer havde maattet kæmpe med de krigerske
indfødte, var nu ved at bukke under paa Grund af Sult og andre
Genvordigheder. Snart efter kom imidlertid Almagro med de begærede
Forstærkninger, og atter steg Spaniernes Mod: Alle erklærede sig
villige til at fortsætte den afbrudte Rejse længere mod Syd.

Ved Ankomsten til Kap Pasado glædedes sikkert Spanierne ved
Synet af det veldyrkede Land med dets tæt bebyggede Byer. Men
de herboende Indianere var desværre ingenlunde til Sinds at tillade
de fremmede at gaa i Land. Der var intet andet at gøre end endnu
en Gang at vende tilbage til Panama.

Det er for øvrigt klart, at et Foretagende som dette maatte være
forbundet med ganske overordentlige Vanskeligheder, naar man
erindrer, at Udgangspunkt og Operationsbasis laa saa langt mod Nord
som ved Panamatangen. Et Blik paa Kortet viser, at
Kyststrækningen fra Panama til Perus nordlige Grænse er betydelig længere
end f. Eks. den svenske Kyst i hele dens Udstrækning fra Ystad til
Haparanda.

Men ogsaa denne Gang nægtede Pizarro at vende tilbage; trods

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free