Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erobringen af Peru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 319
sit Mandskabs højlydte Knurren blev han i det fremmede Land.
Til Lejrplads havde han udset den nær ved Kysten liggende lille
Ø Gallo (omtrent 20 N. Br.). Her vilde han, komme hvad der
vilde, afvente de Forstærkninger, som han gennem Almagro havde
begæret i Panama.
Flere Uger forløb. Spanierne paa den lille »Haneø« udstod alle
Hungerens Kvaler, imedens den demoraliserende tropiske Regn
uafbrudt øsede ned. Alles Blik var længselsfuldt rettede mod Søen,
hvorfra Hjælpen skulde komme. Efter en Venten, der naturligvis
har forekommet de ulykkelige uendelig lang, saas et hvidt Sejl at
nærme sig den lille Øø. »Det er Almagro!« jublede alle som en.
Det var imidlertid ikke Almagro, men et af »Panama-Guvernøren«
udsendt Skib, der havde faaet de strengeste Ordrer til om fornødent
at tvinge Pizarro til at afbryde sit vanvittige Foretagende og
ufortøvet at føre ham og hans Folk tilbage til Panama.
Der var nemlig sket store Forandringer i Darien-Kolonien.
Pedrarias maatte 1527 træde tilbage fra sit Statholderskab, og hans
Efterfølger Pedro de Los Rios var Pizarros og hans
Kammeraters dumdristige Ekspeditioner fjendtlig stemt. Alle Luques og
Almagros Bønner var frugtesløse. Saasnart der var Tale om paany
at sende Pizarro Forstærkninger, vendte den ny Guvernør det døve
Øre til. Hertil kom, at det peruanske Foretagende paa dette
Tidspunkt, uvist af hvilken Grund, blev mere og mere upopulært mellem
de Lykkejægere der holdt til i Hovedstaden her. Stillingen var
faktisk saaledes, at det noget nær var umuligt at formaa nogen til at
deltage som frivillig i en Ekspedition med det for Øjeblikket
berygtede Peru som Maal.
En af de ligesaa almindelige som uberegnelige Omslag i den
offentlige Mening var nu indtraadt. Sangre de Dios! Guds
Blod! udbrød de overmodige Fyre, da de hørte om den foørste
peruanske Ekspeditions daarlige Resultat. »Hellere end at tjene
under en Svinehyrde vilde vi binde vore Vaaben og vore adelige
Skjolde tll Halen paa et Æsel!« Forladt af alle, haanedes Pizarro
paa den grusomste Maade.
Rios’ Ekspedition fandt ved sin Ankomst til »Haneøen« Pizarros
Mænd i frygtelig Grad demoraliserede af den sidste Tids Lidelser.
Næsten alle længtes tilbage til Panamas Kødgryder og var yderst
villige til at adlyde den ny Guvernør, saasnart der var Tale om at
tiltræde Hjemrejsen.
Men glødende af ædel Harme og med gnistrende Øjne traadte
Pizarro frem for sine pligtforglemmende Mænd. Alles Øjne fulgte
enhver af Befalingsmandens Bevægelser — han drog sit lange Sværd,
og i den sandede Jord trak han en vestøstlig Linie, og pegende
mod Syd raabte han med Stentorstemme: »Castilianere! Paa
denne Side finder I Farer og Død, paa den anden daadløs
Uvirksomhed. Men denne Vej fører til Peru og dets Skatte, den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
