Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erobringen af Peru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 H. H. von SCHWERIN
iklædte glimrende Rustninger, red paa forfærdelige Vidundere og
medførte dødbringende Lynstraaler.
Overalt havde Folkemasserne modtaget de fremmede med
Beundring og Frygt; de troede at se Guden Huirachochas Sønner, som
efter et gammelt Sagn skulde komme til disse Egne; et fuldstændigt
Sidestykke til det, der havde fundet Sted i Mexiko, hvor man ansaa
Cortez og hans Mænd for at være den med sit Følge tilbagevendende
Quetzalcoatl.
Den godtroende Atahualpa skyndte sig med at sende de
fremmede Gaver og Velkomsthilsner. Han troede muligvis i dem at finde
værdifulde Forbundsfæller i den endnu ikke fuldstændig afsluttede
Borgerkrig. Særlig siges han at have været umaadelig nysgerrig
efter at gøre de ejendommelige fremmedes nærmere Bekendtskab.
Spanierne havde i September Maaned 1532 forladt Tumbez for
ad korteste Vej at naa Cuzco, og Atahualpas Sendebud traf den
spanske Ekspedition, just som den var i Færd med at begynde
Bestigningen af Andernes vestlige Skraaning. Efter at Pizarro havde
forsikret Fyrstens Sendebud om sine velvillige Hensigter, tiltraadte
han, uden at møde den mindste Modstand fra Befolkningens Side,
det besværlige Tog fra Strandsletten over Bjerget og naaede den
15. November velbeholden til den uanselige By Caxamarca.
Byens Midte optoges af et stort Salgstorv, omgivet af rummelige
baraklignende Bygninger. Lige i Nærheden laa Soltemplet. Byens største
Bygning var et stort, rundt Fæstningstaarn, udvendig forsynet med
en spiralformig opadgaaende Gangsti — samme Bygningsmaade som
det verdensberømte Babelstaarn.
Paa en Skraaning i Byens Nærhed havde Atahualpa og hans
nogle Tusinde Mand stærke Hær slaaet Lejr. (Tallene 40—50,000
er altfor høje.) Krigerne var iklædte Vatharnisk, deres Vaaben
bestod af haarde Læderskjolde, lange Spyd med Broncespidser,
kobberbeslaaede Køller og Slynger samt Lassoer, som de forstod at
anvende med stor Behændighed.
I Skumringen afsendte Pizarro en statelig Trup paa 35 klirrende
Ryttere til Atahualpas Lejr med venlig Anmodning fra
»Huirachochas Sønner« til Fyrsten om den følgende Dag at give Møde paa
Torvet i Caxamarca for at raadslaa om forskellige Anliggender.
Sammenkomsten prægedes paa begge Sider af den mest
upaaklagelige Hensynsfuldhed.
Peruanerne blev grebne af en overtroisk Rædsel ved Synet af de
fnysende, bidseltyggende Heste. Særlig var der paa et hængende
Haar udbrudt Panik imellem dem, da en af Hestene, hvis Rytter
med Vilje umærkeligt havde givet den af Sporerne, begyndte at
stejle og gøre Krumspring.
Pizarros lille Trop havde unægteligt ved saa sorgløst at trænge
saa langt ind i Landet, indladt sig paa et overordentlig farligt
Eventyr, der meget let kunde have faaet et skæbnesvangert Udfald.
Adskillige af Spanierne var ogsaa meget urolige for, hvad der skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
