Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Magellan og den første Verdensomsejling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 H. H. von SCHWERIN.
1505 sluttede han sig frivillig til Almeidas Ekspedition til Indien.
I hele 7 Aar gjorde han Krigstjeneste i Indien, i hvilken Tid han
ved at sejle frem og tilbage i de indiske Farvande fik Lejlighed til
grundigt at berede sig til sit senere Hverv som Leder af en maritim
Opdagelsesrejse. Han var saaledes med paa Sequeiras
mislykkede Ekspedition 1508—1509 til Malakka (jf. S. 108.), og det var
udelukkende ved Magellans Raadsnarhed, at den uforsigtige
Overbefalingsmand undgik Døden. Aar 1510 deltog Magellan i det
Krigsraad, som Albuquerque havde sammenkaldt, og fraraadede det
forhastede Togt mod Goa, der jo ogsaa mislykkedes (jf. S. 107).
Ved Stormen paa Malakka i Aaret 1511 lagde Magellan en glimrende
Tapperhed for Dagen.
I disse Aar havde han erhvervet
sig en hengiven Ven i sin Landsmand
Serrão, som anførte et af de Fartøjer,
der 1511 af Albuquerque sendtes til de
berømte Molukkerne eller Krydderiøerne
(jf. S. 112). Serrão led imidlertid
Skibbrud og slog sig ned paa en af
disse Øer Ternate, hvorfra han skrev
flere Breve til Magellan for at overtale
ham til at følge sit Eksempel. Men
Magellan havde ikke Lyst til at bosætte
sig paa disse Øer, til Trods for Vennens
glødende Beskrivelse af de Herligheder,
der fandtes, da han allerede den Gang
nærede den Anskuelse, at Molukkerne
laa saa langt imod Øst, regnet fra
Indien, at de maatte anses at ligge paa
den anden Side af Demarkationslinien
og altsaa høre til den Halvdel af Jor-
Magellans Vaaben og den, som Paven havde tilkendt Spanien.
Navnetræk. Det har ofte været baade paastaaet
og bestridt — og endnu er Meningerne
herom delte — at Magellan selv har deltaget i denne Rejse til
Molukkerne, og at han derved besøgte Banda. I saa Tilfælde (for
øvrigt ganske ligegyldigt) skulde Magellan i egen Person have
foretaget den første Verdensomsejling, som man ellers formelt
tillægger El Cano.
Paa Grund af sin ovenfor omtalte Opposition var Magellan falden
i Unaade hos den hidsige Albuquerque, hvorfor han Aar 1512
vendte tilbage til Portugal, hvor han, ligesom alle, der havde været
i Kongens Tjeneste i Indien, fik en lille Pension. Da hans
Forhaabninger om atter at komme i indisk Tjeneste glippede, og han
ikke i Længden kunde udholde et stillestaaende Hverdagsliv i Lissabon,
sluttede han sig til den store Straffeekspedition, der i Aaret 1513
afgik fra Portugal til Marokko.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>