Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Magellan og den første Verdensomsejling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 343
I en af Kampene saaredes han saa haardt i Knæet af en arabisk
Lanse, at han blev halt Resten af sit Liv.
Efter sin Hjemkomst til Portugal 1514 blev han udsat for alle
mulige smaalige Trakasserier. Da hans Pension var meget lille,
og Rangen ved Hoffet afhang af Pensionens Størrelse, henvendte
han sig til den portugisiske Regering med Anmodning om at faa
sin beskedne Pension forhøjet med — 100 Reis om Maaneden (100
Reis nu omtrent 40 Øre). Denne Anmodning blev afslaaet af
Kongen, som synes at have været indtaget mod Magellan.
Dybt saaret trak Magellan sig tilbage fra Hoffet og kastede sig
nu en Tid lang over Studier i Navigation og Kosmografi. Han
lagde Planer for nye Opdagelsesrejser; hans Tanker var særlig
optagne af den vidtstrakte Øgruppe længst borte i det østlige Indiske
Hav, som hans Ven Serräão saa ofte havde beskevet for ham. Han
meddelte ogsaa Serrão, at han med det første haabede at være hos
ham paa Molukkerne. Kom han ikke den »almindelige« Vej fra
Portugal og Indien, saa kom han den »spanske Vej.« Magellan var
nemlig overbevist om, at der gennem den Ny Verdens Landmasse
maatte være et Sund, som foørte til de asiatiske Farvande.
Magellan fremlagde nu denne Plan for Kong Emanuel, som kort
og godt svarede Nej! paa hans Anmodning om Hjælp til
Ekspeditionens Udrustning. For oøvrigt tilføjede Emanuel, at Magellan
maatte gøre, som han vilde. Anledningen til at Kongens Svar blev
saaledes, var den, at han aldeles ikke troede paa dette Sunds
Eksistens; og for øvrigt turde Kongen ikke imod
Tordesillas-Overenskomsten besejle den spanske Andel af Jorden.
Enten maatte Magellan nu afstaa fra sin Yndlingsplan praktisk
at kunne besvare det Spørgsmaal, paa hvilken Halvdel af Jorden
Molukkerne laa, eller ogsaa henvende sig til Spanien. Han
besluttede sig til det sidste. Han forlod for stedse sit Fædreland, traadte
i Karl V’s Tjeneste, og ligesom Columbus, Vespucci og flere andre
fik Magellan spansk Medborgerret.
Mange Skribenter har med stor Uvilje bedømt Magellans
Handlemaade, ja nogle betragter den endogsaa som Forræderi mod
Portugal. Men hvorfor se Sagen fra et saa snævert, lokalpatriotisk
Synspunkt. En stor Opdagelse som Magellans tilhører ikke nogen
særlig Nation men er hele Menneskehedens Ejendom. Hvorledes
kunde det for øvrigt skade Portugal, at Magellan slog fast, til
hvilken Side af Grænselinien Krydderiøerne hørte. En Gang maatte
jo dog det virkelige Forhold blive oplyst. Og hvad Magellan angaar,
havde han ingen Anledning til at blande sig i Spaniens og Portugals
gensidige Misundelse.
Magellan handlede tværtimod fuldt loyalt mod sit Fædreland.
Det er nemlig bevist, at Magellan, i den Overenskomst, som han
sluttede med Kong Karl, forklarede, at han ansaa det som sin Pligt
ikke at foretage Opdagelsesrejser paa den portugisiske Halvdel af
Jorden. Kan man forlange mere!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
