Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Magellan og den første Verdensomsejling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 347
fornøjelsen herover var for intet at regne, mod hvad der nu
tildrog sig.
Kaptajnen paa S. Antonio, Adelsmanden Juan de Cartagena,
der gentagne Gange havde været opsætsig mod Chefen, gik ombord
hos Magellan og overfaldt ham med de groveste Fornærmelser,
samtidig med at han opfordrede Mandskabet til Mytteri.
Men den dumdristige kendte ikke sin Chef, som i et Nu greb
Fredsforstyrreren i Kraven og lod ham føre om Bord paa Victoria,
hvor han blev sat i Stokken, noget uhørt overfor en spansk
Adelsmand; snart efter blev han da ogsaa sat i almindelig Arrest.
Magellans bestemte Optræden indvirkede beroligende paa Gemytterne,
omend kun for en kort Tid.
Den 29. November naaede Eskadren Brasiliens Kyst i Nærheden
af Pernambuco, og den 13. December var man kommen til den
nuværende Rio de Janeirobugt, hvor man gjorde et Ophold paa 14
Dage. Det var et Land for Magellans Folk, Tuskhandelen gik med
Liv og Lyst; for europæisk Krimskrams, saasom Knive, Kamme,
Spejle, Fiskekroge, Bjælder o. s. v., tilbyttede man sig Ananas, Høns,
Kartofler og Tapirkød, en velkommea Forandring i den ensformige
Skibskost. Pigafetta selv gjorde en god Forretning, i det han
byttede Kongen i et snavset Spil Kort med 6 herlige Høns.
Den 11. Januar løb Eskadren ind i La Plataflodens brede
Munding, som man i tre Uger nærmere undersøgte; men man fandt
ikke noget Sund her.
Under vedvarende voldsomme Storme fortsatte man Rejsen langs
med Patagoniens Kyst hele Februar og Marts Maaned. Da Kulden
tilsidst blev for stræng, besluttede Magellan at gaa i Vinterkvarter i
den lille, godt beskyttede og fiskerige S. Julianbugt, 490 20’ s. Br.;
her ankrede man den sidste Marts.
Allerede Dagen efter, Paaskesøndag, brød det længe ulmende
Oprør ud i lys Lue; de fleste af saavel Officererne som Mandskabet
var imod en Overvintring her, især da Magellan nu igen var begyndt
at indskrænke Vin og Brødransonerne. De fleste stemte for at vende
tilbage til Spanien, hvilket de mente kunde ske med Ere nu, efter
at de var trængt saa langt mod Syd.
Magellan svarede, at Portugiserne aarlig sejlede lige saa sydligt
paa deres Rejser til Indien, og at han var bestemt paa at fortsætte
Rejsen endnu længere mod Syd; og skulde han nu blive tvungen
til at forandre Kurs, saa vilde han tage Vejen hjem om — det
gode Haabs Forbjerg og vedblive at sejle, indtil der intet var
tilbage af den dobbelte Besætning af Master og Takkel, som de
medførte. Men det havde ingen Nød, man maatte snart komme til
Sundet eller Fastlandets Sydspids. Det forbavsede ham, at de, der
var Castilianere, og som var verdensberømte for deres Mod og
Udholdenhed, vilde vise sig saa vankelmodige paa denne Rejse, der jo
var foretaget paa Kongen af Spaniens Befaling.
Men hans Argumenter nyttede intet; navnlig Officererne var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
