- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
348

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Magellan og den første Verdensomsejling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348 H. H. von SCHWERIN

uforsonlige. Anførerne for Oprøret var Kaptajnerne Quesada paa
Concepcion, Mendoza paa Victoria og Cartagena, S. Antonios
suspenderede Kaptajn; med 30 Mand sneg disse sig om Bord paa
S. Antonio overrumplede Besætningen, tog Kaptajn Mesquita til
Fange og bemægtigede sig Skibet. Den senere saa berømte
Sebastian El Cano blev udnævnt til Kaptajn; alt foregik saa
hurtigt, at hverken Magellan eller hans Folk paa Trinidad anede det
mindste.

Morgenen efter kunde Oprørernes Anførere ikke uden Grund
betragte sig som Herrer over Situationen — af 5 Skibe beherskede de
de 3. Hvem kunde nu hindre dem i at vende tilbage til Spanien eller
at bemægtige sig Flagskibet! Mon Serräão med sit lille Santiago og
sine 32 Mand!

Men Magellan var Situationens Mand; han sendte Espinosa, der
blev ledsaget af 5 Mand, om Bord paa Victoria med en skriftlig
Opfordring til Kaptajnen om ufortøvet at indfinde sig hos Magellan
om Bord paa Trinidad. Næppe havde Mendoza givet et overmodigt
Svar, førend Espinosa, der ligesom hans Ledsagere havde Vaaben
skjult under Klæderne, i et Nu gennemborede hans Strube med
sin Dolk, samtidig med at Mandskabet fra en anden af Magellans
Slupper, under den almindelige Forvirring der var opstaaet, entrede
Victoria og tvang det forbløffede Mandskab til at overgive sig.

I en Haandevending havde man byttet Roller, med sine tre
loyale Skibe blokerede Magellan de to inde i Havnen, og ved
Nattens Frembrud aabnede man Ilden mod S. Antonio, der samtidig
blev entret paa begge Sider af Victorias og Trinidads Tropper. Ved
Synet af Quesadas Tilfangetagelse mistede Concepcion aldeles Modet
og overgav sig uden Betænkning.

Ved Magellans energiske Optræden blev dette yderst farlige Oprør
saaledes fuldstændig kuet paa mindre end et Døgn. Den egentlige
Anfører Quesada blev halshugget, Cartagena og en oprørsk Præst
blev lagt i Lænker indtil Eskadrens Afsejling, da de blev sat i Land
paa en øde Kyst. Matroserne, der nærmest havde forholdt sig
neutrale under Officerernes Kamp mod Magellan, blev alle benaadede.

Det var under Opholdet i S. Julianbugten, at Navnet »Patagonien «
opkom, ligesom ogsaa de overdrevne Historier om Patagoniens
kæmpestore Indvaanere, hvortil der imidlertid laa noget til Grund;
Syd-Amerikas vilde Indianerstammer udmærker sig nemlig ved sin
Holdning, og tilfældigvis var de Indfødte, som Spanierne kom i
Berøring med, ualmindelig store, og indsvøbte i deres lange
Skindkapper kunde de let forekomme Europæerne kæmpestore. Mere
behøvedes der ikke, for at der skulde opstaa en Fabel om et her
boende Kæmpefolk, der ved Synet af de hvide Mænd skal have
ytret, at de aldrig før havde set saa smaa Mennesker og saa store
Skibe.

Det sagdes, at Patagonierne var saa store, at Spanierne kun
naaede dem til Bæltet. Med en uforsvarlig Overdrivelse angiver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free