Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Magellan og den første Verdensomsejling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 H. H. voxN SCHWERIN
Ifølge deres Udsagn var S. Antonio bleven overladt til sig selv af
Magellan, mod hvem de sammensvorne for øvrigt rettede de
stærkeste Beskyldninger. Til Trods for mere indviede Personers
Forbønner holdt man stadig den loyale Kaptajn Mesquita i Fængsel.
Det indiske Raad, der begyndte at fatte Mistanke, lod ganske vist
senere hen ogsaa Gomes kaste i Fængsel; men herved blev det
ogsaa, indtil Victoria vendte tilbage til Spanien efter sin
Verdensomsejling. Mesquita og hans trofaste Mænd fik store Belønninger,
men samtidig blev ogsaa Oprørerne sat i Frihed.
Da Magellan vidste, at Molukkerne laa i Nærheden af Ækvator,
satte han fra Sundets vestlige Udløb Kursen mod N. V. Vejret
blev mere og mere gunstigt, efterhaanden som de nærmede sig
lavere Breddegrader. De pludselige Storme, som Spanierne de sidste
Maaneder stadig havde været udsatte for, afløstes af mere
regelmæssige Vinde, der langsomt førte dem frem over det rolige Hav.
Alle udstaaede Anstrængelser var nu glemte, og i inderlig
Taknemmelighed gav man dette rolige og venlige Hav Navnet Mar Pacifico,
d. v. s. Det stille Hav. Pigafetta siger, at Navnet var velfortjent,
»eftersom de paa hele Rejsen (næsten fire Maaneder) ikke havde
nogen Storm«.
Det stille Havs store Fiskerigdom forbavsede Sømændene.
Pigafetta fortæller: »En Mængde Rovfisk er stadig paa Jagt efter andre
Fisk, de saakaldte Golondrini, der, naar de bliver for stærkt
forfulgte, farer op af Havet og flyver saa langt som et Pileskud (saa
længe som Vingerne er vaade) og derpaa atter dukker ned i Vandet.
Men Fjenden følger deres Skygge, og paa en og samme Tid naar
de Overfladen, hvor Rovfisken griber sit Offer og sluger det — et
vidunderligt og mærkeligt Syn.«
Den ene Dag gik efter den anden, uden at man i den uendelige
ensformige Vandørken kunde skimte Land. Endelig den 14. Januar
1521 viste der sig en lille med Træer bevokset Ø, der dog ved
nærmere Undersøgelse viste sig at være ubeboet; man antog dens
Beliggenhed at være 160 15’ s. Br., man kaldte den S. Paul,
sandsynligvis den nuværende Pukapuka. Da man ikke kunde naa
Havbunden med Loddet, fortsatte man ufortøvet Rejsen.
Efter 11 Dages Sejlads i N. V. — N.N.V. Retning fik de atter en
lille skovbevokset Ø — sandsynligvis den nuværende Flint — i Sigte;
ogsaa denne var ubeboet og kunde hverken byde de rejsende Vand
eller Frugt. Paa Grund af den store Mængde Hajer der fandtes
der omkring, kaldte man denne Ø Isla de los Tiburones, d. v. s.
Hajernes Ø. Ekspeditionen gav S. Paulø og Hajø det fælles Navn
Desaventurados, »da«, som Pigafetta siger, »vi hverken fandt
Mennesker, Trøst eller nogen Slags Hjælp«.
Følgende Beskrivelse findes i Pigafettas Journal:
»Levnedsmidlerne var næsten opbrugte. Skibstvebakkerne var forvandlede til en
Masse, der vrimlede af Orme og Kryb, og det stinkende Drikkevand
var næsten udrikkeligt. Til Føde maatte Besætningen anvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
